
Ringsted: 24-årige Morten Petersen fra Ringsted Skytteforening sigtede og skød sig til tops ved danmarksmesterskaberne i terrænskydning, da det sidste weekend fandt sted på Borris Skydeterræn i Vestjylland.
Henover weekenden konkurrerede skytter fra hele landet i forskellige dicipliner såsom terræn- og sekundskydning, både individuelt og på hold. Da det gjalt den individuelle konkurrence i terrænskydning lørdag, formåede Morten Petersen at placere sig som den tredje bedste i sin klasse. Søndag viste sig dog at blive endnu bedre, da han i holdkonkurrencen hentede guld hjem til Ringsted Skytteforening.
Han har sat sig for at kvalificere sig til landsholdet inden de nordiske mesterskaber i Norge næste år. På DGI's rangliste i terrænskydning ligger han lige nu på en 46. plads ud af 131 seniorskyttere.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her