
Det ville være sjovere for Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed (S), hvis han læste Dansk Industris årlige rangliste om kommunernes erhvervsvenlighed på hovedet.
På den hitliste, som udkom i aftes, indtager Vordingborg Kommune en lidet flatterende 89. plads ud af 93 kommuner.
Det er en tilbagegang på 18 pladser i forhold til sidste års undersøgelse, hvor kommunen gik 15 pladser frem til en plads som nummer 71 på listen.
- Jeg erkender, at der er et problem. Vi skal gøre det bedre, siger Mikael Smed.
Som hovedårsag peger på borgmesteren på de langsomme sagsbehandlinger på byggesagsområdet i 2019. Her kæmpede medarbejderne med alvorlige sagspukler-
- Det er klart, at det trækker ned i virksomhedernes vurdering, siger Mikael Smed og påpeger, at sagsbehandlingstiderne i dag opfylder de nationale mål med 40 dage mod 69 dage i 2019.
58 virksomheder i Vordingborg Kommune har svaret på undersøgelsen.
Det er virksomhederne inden for DI's brancher, b.la. produktion, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og services
Besvarelserne repræsenterer 898 arbejdspladser.
- Vi har over 1000 virksomheder i kommunen. Der er plads til, at flere melder sig ind. Jeg tror, at de virksomheder, som har deltaget, er dem, som har noget negativt at sige, siger Mikael Smed.
Borgmester oplyser, at der mellem kommunen og erhvervslivet ikke har været fælles fodslag omkring byggeriet af det nye rådhus. Det sendes i udbud som hovedentreprise, ikke fagentreprise.
- Det har givet små uoverensstemmelser mellem forvaltningen og erhvervslivet, siger Mikael Smed.
Ud over det samlede billede indeholder undersøgelsen ni kategorier. Under »Kommunens image« skraber Vordingborg Kommune næsten bunden med en 92. plads.
- Der er en tendens til, at man taler sit eget erhvervsområde ned. Og det virker også som om, at vores eget erhvervsliv forventer mere, end man gør andre steder, siger Mikael Smed og fastslår:
- Vi har en kommunikations-øvelse.
Borgmesterens humør bliver dog en smule bedre, når han kigger på de statistiske faktorer i undersøgelsen. Her er kommunen gået frem, når det gælder om at opfylde virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere. Der er også fremgang inden for folkeskolen.
- Selvom vi er gået frem, så perfomer vi ikke i top. Der er et stykke arbejde endnu, konstaterer Mikael Smed.
Det er ikke kun i Vordingborg, at erhvervslivet i undersøgelsen efterlyser bedre rammevilkår.
- DI’s undersøgelse er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima.
- 7.616 virksomheder inden for DI’s brancher har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 % af den private beskæftigelse.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkeligt antal svar.
Det samme gør man i andre sydsjællandske kommuner. Sammen med Faxe, Næstved og Stevns ligger Vordingborg i den kedelige ende af ranglisten.
Dette års vinder er atter Ikast-Brande Kommune.
Sidstepladsen går til Gribskov Kommune.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her