29. september 2021
Susan Thydal holder meget af at sidde på øverste trappetrin til sin terasse på første sal og kigge ud over sin have. Herfra kan hun overskue det hele - og det er her, hun får ideer til ændringer.  

Se mange flere billeder på sn.dk/vordingborg
gallery icon

Se billedserie

Susan Thydal holder meget af at sidde på øverste trappetrin til sin terasse på første sal og kigge ud over sin have. Herfra kan hun overskue det hele - og det er her, hun får ideer til ændringer. Se mange flere billeder på sn.dk/vordingborg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vild engelsk cottagestil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vild engelsk cottagestil
Vordingborg - 01. august 2021 kl. 09:15
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Sommertema: Susan Thydal er meget inspireret af den engelske cottagestil i sin have, men hun forsøger samtidig at give plads til en mere vild natur og lader nogle planter gro, hvor de dukker op. Haven rummer desuden fem kompostbunker og syv grebe står klar rundt om i bedene, så man hurtigt kan komme i gang med havearbejdet.

arrow Læs også: Naturhaven er et helle for både dyr og mennesker

- Min have skal i sit udgangspunkt være sit eget økosystem. Jeg kan godt lide, at det overskud, der er i haven, bliver her, siger Susan Thydal, da hun viser Sydsjællands Tidende rundt i sin have i Nyråd.

Hun har boet her i 13 år og overtog i sin tid en have, der primært bestod af græs og meget høje træer.

Sommertema:
Politikernes vilde haverVordingborg Kommune deltager i miljøminister Lea Wermelins konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune. Lokalpolitikerne har taget beslutninger om at udlægge grønne arealer til mere vild natur og opfordrer borgerne til også at få mere vild natur samt hjemmehørende planter ind i villahaverne. Men hvordan ser politikernes egne private haver ud? Det kigger vi nærmere på henover sommeren, når vi aflægger havebesøg hos de fem politikere i Udvalget for Klima og Miljø.De fem politikere, der viser deres have frem er:
  • Else-Marie Langballe Sørensen (SF), udvalgsformand, bosat i Vordingborg
  • Daniel Irvold (K), formand for §17.4-udvalget "Mere natur i Vordingborg Kommune", bosat i Kostræde Banker
  • Susan Thydal (S), bosat i Nyråd
  • Bo Manderup (V), bosat i Præstø
  • Ann Busch (Å), bosat i Næs

I dag er haven inspireret af den engelske cottagestil, hvor havens blomster og planter står tæt.

- Jeg bruger hverken gift eller kunstgødning. Til gengæld komposterer jeg alt. Jeg har fem forskellige kompostbunker, og det, der ikke kan komposteres bliver til kvashegn, fortæller politikeren fra Vordingborg Kommunes Klima- og miljøudvalg.

Kvashegnet består af større og mindre grene, som med tiden falder sammen. På den måde kan man blive ved med at fylde grene på kvashegnet.

Her bor pindsvinet. Det har det gjort i årevis, og Susan Thydal sætter frisk vand ud til det hver dag, ligesom fuglene har et fuglebad på terassen på første sal. Men hun fodrer dem ikke længere.

- For der er meget, de kan leve af allerede, mener Susan Thydal, der eksempelvis lader frøstande stå vinteren over i havens bede.

Et mylder af liv

Susan Thydals have vrimler med dyreliv - udover pindsvinet og fuglene kommer rådyrene ofte på besøg, og her findes et væld af insekter som sommerfugle og forskellige biarter, og her er en summen fra alle kanter af haven. Dog ikke ved hortensiabedet - her er der ikke et eneste flyvende insekt. Hortensiaerne står altså i haven for Susans egen skyld, og sådan er hele hendes princip for haven: Noget er til for dyrenes og biodiversitetens skyld, noget står i haven, fordi hun selv synes, det er kønt at kigge på.

Billede

En hjortetrøst spirede pludselig frem af sig selv
midt i dagliljernes bed. Selvom den kan blive
meget stor, får den lov at stå, for den er vigtig
for mange insekter. Foto: Mille Holst


- Det er vigtigt med en balance. Der skal jo også være noget for mig, siger hun, og nyder at sidde på sin terrasse og kigge ud over sin have.

- Her sidder jeg og filosoferer over, om der er noget, der skal laves om i haven. Her kan jeg se det hele, siger hun og nyder det især i solnedgangen, hvor pindsvinet kommer frem og drikker, solsorten synger fra birketræets top og mursejlerne dykker skrigende fra himlen.

Lad naturen råde

Susan Thydal er ikke i tvivl om, at princippet med at lade naturen råde har haft en gavnlig effekt på dyrelivet.

- Jeg kan se, hvordan livet er kommet tilbage til den her have, siger hun og glæder sig i øvrigt over, at naboen, skønt hun ikke er begejstret for Vild-med-vilje-tanken, er gået med til først at klippe den fælles hæk efter midten af juli, så fuglene kan nå at sende deres unger på vingerne.

Giv haven fri

Et andet princip, hun holder fast i er, at hun ikke vil kæmpe imod naturen. Hvis noget ikke vil vokse et sted, så må det dø, eller flyttes til et andet sted.

- Det er fascinerende at give haven fri. Jeg prøver at se, hvad det kan blive til, hvis jeg holder mig væk, siger hun og har eksempelvis givet sin køkkenhave fri i år.

Køkkenhaven er indhegnet, så rådyrene ikke spiser afgrøderne og bærrene fra den frodige blåbærbusk, men Susan Thydal må erkende, at hun ikke helt har overskuddet til at holde en traditionel køkkenhave længere. Nu overvejer hun at plante den til med rabarber og andre spiselige planter, der kommer af sig selv år efter år og som ikke skal hyppes og passes alt for meget.

Lige udenfor hegnet trives de hvide liljer (som Susan har flyttet fra et andet sted i haven, hvor de absolut ikke ville gro); her er selvsåede blå hørblomster og vinrøde stokroser.

Billede

I et område af haven, hvor der før stod en lille skov,
har Susan Thydal svært ved at få noget til at gro. Nu
ser det dog ud til at pæonerne trives her - og helt af
sig selv er der kommet blandt andet Kællingetand.
Foto: Mille Holst


Havens problembarn

I et område af haven, der støder op til Nyråd boldklubs baner, fældede hun for nogle år siden en lille skov. I årevis groede der primært padderokker her, men dem har hun nu fået udryddet. Til gængæld har det været svært at få noget som helst andet til at gro i den tidligere skovbund, der bliver drænet af et kæmpestort birketræ.

- Sidste år omlagde jeg mit pæonbed; delte dem og satte nogen herned. Det ser ud til at de vil gro her, siger Susan Thydal, der dog forventer en del arbejde med, hvilke andre planter, der kan gro her. Men helt af sig selv er her kommet kællingetand, som ser ud til at trives og også Alium ser ud til at kunne gro der.

Det totalt vilde

Længere inde i "skovområdet" er der et "totalt vildt bed".

- Brændenælderne får lov at stå, for dem er der sommerfugle, der har brug for. Og her er masser af akelejer. Det er så fint i april/maj måned. Og blå bjergknopurt og høstanemoner, siger Susan Thydal, der i første omgang også lader citronmelissen stå, selvom hun ikke selv bryder sig om smagen af den.

Billede

Susan Thydal har fem kompostbunker i sin have.
Tre lukkede og to åbne. I det store kvashegn i
skellet bor pindsvinet og det har det gjort i
årevis. Fotos: Mille Holst


Eksperiment kompost

I skellet ind til boldbanerne har Susan Thydal lavet et stort vinkelret kvashegn samt to åbne kompostbunker. Den ene tager hun af i år, den anden fylder hun på. Her bliver lagt blade, lidt af forårets græsafklip og plantestængler.

- Om efteråret kører jeg visne blade på kompostbunkerne. Det beskytter og er med til at holde på varmen, fortæller Thydal og gør opmærksom på, at det er varmen, der sætter gang i komposteringen.

Susan Thydal har også forsøgt at kompostere visne blade i lukkede plastikposer. Det er pt ikke lykkedes, men ifølge Susan Thydal skyldes det, at der skal lidt jord i, så der kommer mikroorganismer til, der kan sætte gang i omsætningen. Det vil hun altså forsøge sig med i nærmeste fremtid.

Hjælp til det grove

Susan Thydal får hjælp til noget af det grovere havearbejde.

- Jeg har en ung mand til at slå græs; jeg gider det ikke. Men jeg elsker at gå og nusse og luge. Det er god mental afslapning for mig, fortæller hun og må også erkende, at der er visse former for havearbejde, det er blevet svært for hende at udføre, da hun har slidgigt i begge hænder.

Det gælder eksempelvis den store pil, der stortrives ved den ene gavl.

- Jeg satte pilen for nogle år siden for biernes skyld - og så var min idé, at der ikke skulle stå tung, fugtig lerjord op ad huset, siger hun og fortsætter:

- Men jeg må bare acceptere, at jeg ikke kommer ud i januar/februar og beskærer den, så den bliver for stor. Det skal jeg have gjort noget ved, men jeg har ikke besluttet hvad.

Så ville hindbærrene gro

Ved siden af pilen er et stort område med hindbær.

- Jeg har forsøgt i mange år at have hindbær. Jeg havde dem i fine rækker og gik og lugede, men de blev ikke rigtig til noget og rådyrene spiste, hvad der var. Så lavede jeg et kvashegn af tykke og tynde grene dækket af græstørv, siger Susan Thydal, der placerede kvashegnet bag den første række hindbær. Hun havde tænkt at hegnet efter to år skulle dækkes af et lag jord.

- Så langt nåede jeg aldrig, for jeg blev så imponeret over hindbærrene, siger hun og gør nu ikke noget for at passe dem - og de vokser frodigt og giver masser af bær.

- Nu er der nok både til mig og rådyrene, siger Thydal.

Billede

Køkkenhaven holder fri i år. Højbedene var blevet
rådne og skulle væk, så nu overvejer Susan Thydal,
hvad der fremover skal være i køkkenhaven. Det skal
helst være noget, der kommer op af sig selv år efter år
og ikke kræver en masse pasning. Foto: Mille Holst


arrow Se billeder: Her passes det vilde som prydhaven
08. august 2021 kl. 09:09 Opdateret: kl. 17:01
arrow Ikke alt i en have vises frem med stolthed
30. juli 2021 kl. 12:33 Opdateret: kl. 15:17
arrow Jeg sætter mig ikke ind i, hvilke blomster der kommer
27. juli 2021 kl. 20:01 Opdateret: kl. 16:17
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk