13. juli 2020
Dagens to vinder ved sagen om drabet på Bettina Olsen fortalte om et forhold, hvor den tiltalte ofte var truende eller voldelig overfor Bettina Olsen. Foto: Lene C. Egeberg
Dagens to vinder ved sagen om drabet på Bettina Olsen fortalte om et forhold, hvor den tiltalte ofte var truende eller voldelig overfor Bettina Olsen. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vidner fortalte om forhold præget af vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vidner fortalte om forhold præget af vold
Vordingborg - 08. august 2019 kl. 16:08
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 29-årige tiltalte for drabet på Bettina Olsen fra Møn lagde selv ud med torsdag, da sagen begyndte ved retten i Nykøbing Falster, at fortælle, at hans og Bettinas forhold havde været temmelig turbulent.

arrow Læs også: 12 år og udvisning for drab

Han forklarede til gengæld også, at han aldrig har krummet så meget som et hår på hendes hovede - en fremstilling, som dagens vidner ikke var enige i.

Den tiltalte har ved dagens retsmøde nægtet sig skyldig i drab og har forklaret, at Bettina Olsens død skyldtes følgerne af et trafikuheld, de to kom ud for, da de kom op at skændes i bilen. Han har til gengæld erkendt usømmelig omgang med lig ved efterfølgende at have gemt hendes lig væk i en lejlighed i Keldby, hvilket ifølge hans forklaring skyldtes, at han ikke ville risikere, at hun blev fundet, før han selv havde nået at tage livet af sig selv.

Men han har gang på gang fastholdt, at han aldrig har brug vold mod Bettina Olsen, hvorimod hun til gengæld ofte har hidset sig op og kastet ting efter ham.

Det billede blev vendt, da hans forklaring var aflagt og dagens to vidner blev indkaldt - først Bettina Olsens moster og derefter hendes bror.

- De kunne ikke enes ret lang tid ad gangen. De blev altid uvenner og kom op at slås, fortalte mosteren, da hun havde taget plads i retten.

Hun fortalte også, at Bettina flere gange havde fortalt om, at den tiltalte havde slået hende, og en enkelt gang havde hun selv set den tiltalte gribe fat i Bettina Olsens arm og trække hende ud i haven.

Hun fortalte også om en episode, hvor den tiltalte ifølge Bettina Olsen havde smadret hendes hoved ned i instrumentbrættet i bilen - en hændelse, som vidnet ikke selv havde set. Til gengæld havde hun efterfølgende set blod i bilen, som hun mente, måske stammede fra Bettinas brækkede næse.

Dagens sidste vidne var Bettina Olsens bror, som havde været sammen med sin søster og den tiltalte i timerne inden, hun døde. Dagen var angiveligt startet med, at den tiltalte havde slået en albue i hovedet på Bettina Olsen, hvorefter trekløveret havde kørt rundt i Stege sammen, afbrudt af indkøbsture efter øl. På et tidspunkt, hvor Bettina ikke var til stede, havde den tiltalte angiveligt sagt, at han ville »smadre hendes hoved fuldstændig«, omend vidnet ikke vidste, hvad den tiltalte var så vred over.

Det udløste spørgsmål fra forsvarer Rune Wiborg om, hvorfor vidnet ikke havde gjort noget - eksempelvis tilkaldt politiet til at håndtere truslen:

- Jeg havde ikke regnet med, at han ville gøre sådan noget, lød svaret.

Retten blev derefter hævet for i dag, men sagen fortsætter fredag med afhøring af en stribe vidner med relation til parret eller kendskab til deres færden før eller efter Bettina Olsens død.

arrow Bettina Olsen sag: 29-årig dømt skyldig i drab
22. august 2019 kl. 16:07 Opdateret: kl. 20:59
arrow Statsobducent såede tvivl om forklaring
19. august 2019 kl. 14:01 Opdateret: kl. 14:01
arrow Drabet på Bettina: Anspændt stemning i retten
09. august 2019 kl. 14:59 Opdateret: kl. 15:02
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk