

Se billedserie
Det var ikke til at se, at Kronprins Frederik for få dage siden måtte opgive at løbe men i stedet cyklede til sit eget Royal Run. Lørdag steg han tilsyneladende ubesværet ud af bilen og fik lov at gå adskillige »royal miles« i zigzag rundt på et tæt befolket borgterræn. Ikke iført »royal røjsere«, selvom gummistøvler ellers var standard for mange. Derimod havde han valgt et par pæne sko, der hurtigt blev mindre pæne af mudderet.
Mens kronprinsessen så på smykker og besigtigede »højborgen«, fik kronprinsen sin egen eksklusive rundvisning i Gåsetårnet. Her fortalte Keld Møller Hansen, direktør for Museum Sydøstdanmark, om tårnets historie, hvorefter kronprinsen fra udkigsposten fik mulighed for at skue ud over de mange fremmødte.
Højdepunktet var, da kronprinsen fik lov at indgravere sine initialer. Det gjorde han lige under sin morfar Frederik IX's initialer, der ligeledes er indgraveret i Gåsetårnet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her