6. juni 2020
Den gamle skipperkro på Præstø Havn er blevet sat i stand og har fået en ny tilbygning ud mod havnen. Men foran tilbygningen er der nu kommet en terrasse, der er langt større end kommunen havde givet tilladelse til. Foto: Peer Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Den gamle skipperkro på Præstø Havn er blevet sat i stand og har fået en ny tilbygning ud mod havnen. Men foran tilbygningen er der nu kommet en terrasse, der er langt større end kommunen havde givet tilladelse til. Foto: Peer Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ulovlig terrasse vækker harme på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulovlig terrasse vækker harme på havnen
Vordingborg - 11. april 2020 kl. 05:11
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er temmelig uhørt at have en bygherre, der ikke respekterer et standsningspåbud.

Sådan lyder kritikken fra Venstre-politikeren Bo Manderup.

Kritikken er rettet mod Jakob Helles, der har købt den gamle Skipperkro på havnen i Præstø og sat den i stand både indvendigt og udvendigt. I den forbindelse har han bygget en terrasse, der er langt større end den, som han oprindeligt havde fået tilladelse til. Da en medarbejder fra kommunen opdagede det, blev der udstedt et standsningspåbud, men alligevel fortsatte byggeriet af terrassen, lyder kritikken nu fra Bo Manderup.

Sammen med partifællen Kirsten Overgaard brugte han på sidste møde i Plan- og Teknikudvalget den ellers sjældent brugte standsningsret for at forhindre de andre medlemmer i udvalget i at lovliggøre det ulovlige terrassebyggeri.

Sagen er opstået, efter at Jakob Helles har købt den gamle Skipperkro og sat den i stand både udvendigt og indvendigt. I den forbindelse har han også bygget en ny pavillon foran den historiske bygning. Et byggeri, som politikerne sidste sommer brugte en del tid på at få godkendt.

- Det blev en rigtig god løsning. Det blev en fin tilbygning, og vi var også enige i, at der kunne laves en tagterrasse oven på den tilbygning, men så gik ejeren i gang med at opføre en meget stor terrasse, der er helt utilpasset den godkendte tilbygning, fortæller Bo Manderup.

Forvaltningen sendte en medarbejder ud for at se til byggeriet. Da medarbejderen så den store terrasse, blev der udstedt et strakspåbud om at standse byggeriet.

- Jeg vil gerne understrege, at det er en fin tilbygning. Den skal bygherren have ros for, men han skal bestemt ikke have ros for at overtræde lovgivningen ved at færdiggøre terrassen efter at have fået et standsningspåbud, understreger politikeren.

- Det her synes vi ikke er en rimelig fremgangsmåde. Hvad kommer der til at ske i fremtiden, hvis bygherrer bare kan se stort på lovgivningen og gøre som det passer dem, spørger Venstre-politikeren.

Jakob Helles selv afviser kritikken fra Bo Manderup.

- Jeg synes, jeg har lavet en smuk terrasse, der er meget afstemt med bygningen, fortæller han.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk