26. februar 2021
Anders J. Andersen, formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, vil ikke kommentere den konkrete sag, men fortæller, at loven på området siger, at er der mulighed for udvikling, så skal man afprøve det. Arkivfoto: Mille Holst
Anders J. Andersen, formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, vil ikke kommentere den konkrete sag, men fortæller, at loven på området siger, at er der mulighed for udvikling, så skal man afprøve det. Arkivfoto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalgsformand om jobcenter: Vi begår også fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand om jobcenter: Vi begår også fejl
Vordingborg - 15. januar 2021 kl. 19:45
Af Mille Holst

Anders J. Andersen (S), der er formand for udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse i Vordingborg Kommune vil ikke kommentere Henrik Jensens konkrete sag, som vi her på siden har beskrevet under overskriften "Sagsbehandling skal give mening - det gør den ikke". Udvalgsformanden ønsker kun at fortælle om, hvordan man generelt agerer på Vordingborg Jobcenter.

arrow Læs også: Sagsbehandling skal give mening - det gør den ikke

Han erkender dog, at det ikke kan undgås, at der sker fejl i jobcentrets sagsbehandling.

- Jeg ved ikke, hvor mange tusinde afgørelser, vi tager om året, men det er rigtig mange tusinde, og vi begår fejl, det gør vi, lyder det fra udvalgsformanden.

Anders Andersen slår herefter fast, at jobcentret følger lovgivningen.

- Loven siger, at når man ser en mulighed for progression, så skal man afprøve det, fortæller han.

- Det er det, rehabiliteringsteamet skal vurdere og derefter indstille overfor jobcentret. Hvis der er et udviklingspotentiale, så skal man afprøve det.

At formidle det videre til borgerne mener Anders Andersen er meget vigtigt.

- Man bliver nødt til at fortælle folk om, hvad det her drejer sig om, siger han.

Ingen lette løsninger

I korte træk er det altså det, der ligger bag forslaget om at tildele Henrik Jensen et to-årigt ressourceforløb.

- Et ressourceforløb er en afklaring med arbejdsmuligheder, men det kan også være sundhedsmæssigt - for eksempel at gå til træning eller Kultur Kig eller en hospitalsindlæggelse, forklarer Anders Andersen og mener ikke, der tages nogen beslutninger henover hovedet på borgeren. Tværtimod har man til hensigt at involvere borgeren aktivt i beslutningsprocessen omkring deres egen sag.

- Vi har et bredt udbud af tilbud, som man måske ikke umiddelbart tror, er noget for en, fordi man selv tror, at løsningen er en førtidspension. Men det er jo ikke sikkert, det er løsningen, lyder det fra udvalgsformanden, der giver et eksempel: En krigsveteran blev tilbudt at deltage i et kor via jobcentrets Kultur Kig.

- Det der korpis, det gad han fandme ikke. Så mødte jeg ham senere og han var bare så begejstret.

For udvalgsformanden handler det altså om, at man ikke afviser noget, før man har prøvet det, og tanken er, at bygge videre på de muligheder, der er, uanset hvor håbløs ens situation ser ud.

- Men jeg vil ikke bilde folk ind, at det her er let, siger Anders Andersen.

- Der er ikke nogen lette løsninger, for hvis der var det, havde man valgt dem.

- Uanset hvad man træffer af afgørelser i de her vanskelige sager, så er det en krisesituation. Borgeren er jo syg og ikke engang sundhedsvæsnet kan gøre noget. Derfor er det vanskeligt, siger Anders Andersen og slår fast, at netop fordi der er tale om en personlig krise, så er kommunikationen altafgørende for borgerens oplevelse af at blive hørt og set.

- Når folk er i krise, lytter de ikke. De kan ikke, siger Anders Andersen, der kender reaktionen fra sig selv. Som ung brækkede han nemlig ryggen, blev lam og har siden siddet i kørestol.

- Borgere i den her situation er i krise. Det er vanskeligt for borgeren, men det er også vanskeligt for dem, der skal behandle ens sag. Det er ikke let. Det er svært, siger han og erkender at kommunikation her spiller en ekstra stor rolle.

- Vi ved, at der er borgere, der på et senere tidspunkt i livet kommer tilbage og siger: »I dag kan jeg godt forstå, hvad du sagde dengang.«, fortæller Anders Andersen, men erkender også, at det ikke nytter noget, at der går år fra en beslutning tages på jobcentret, til borgeren en dag bliver glad for sin situation og sit liv.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk