12. juli 2020
- Når alt kommer til alt, har det været sundt med en pause. Man får tænkt nogle tanker, overvejet koncepter og tilpasset virksomheden, siger Silje Brenna fra Hotel Frederiksminde. Foto: Kim Rasmussen
- Når alt kommer til alt, har det været sundt med en pause. Man får tænkt nogle tanker, overvejet koncepter og tilpasset virksomheden, siger Silje Brenna fra Hotel Frederiksminde. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Toprestaurant tilbage med fornyet energi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Toprestaurant tilbage med fornyet energi
Vordingborg - 31. maj 2020 kl. 06:05
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag 2. juni bliver en stor dag for Hotel Frederiksminde i Præstø. Efter at være lukket i over to måneder på grund af coronakrisen slår hotellet og michelinrestauranten atter dørene op.

arrow Læs også: Michelinrestaurant satser på grillmad og take away

- Det er fantastisk at starte op igen. Jeg har savnet hele setuppet, personalet og gæsterne, jubler Hotel Frederiksmindes direktør, Silje Brenna.

Hun var rystet, da coronavirussen i marts for alvor tog kvælertag. Fra den ene dag til den anden stoppede omsætningen, mens regningerne kørte videre.

- Det er voldsomt at lukke sin forretning og ikke vide hvad fremtiden bringer. Man er fortabt, fordi man i første omgang ikke kan ændre noget som helst, siger hun.

Pause til at tænke

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget. I dag er Silje Brenna og Hotel Frederiksminde tilbage med fornyet gejst og energi til at fortsætte driften af hotellet og restauranten, der siden 2016 har fastholdt michelinstjernen.

- Jeg tror, når alt kommer til alt, at det har været sundt med en pause. Man får tænkt nogle tanker, overvejet koncepter og tilpasset virksomheden, siger Silje Brenna.

Hun har ikke måttet fyre medarbejdere. Alle ansatte vender tilbage inklusive køkkenchefen Jonas Mikkelsen, der igen kan trylle ved gryderne.

- Vi skulle i marts have ansat folk til højsæsonen, men det nåede vi ikke på grund af corona, så derfor skal vi ikke sige farvel til nogen, siger Silje Brenna.
Hotel Frederiksminde har ordrer i bogen til den store genåbningsdag. Fredag og lørdag er udsolgt.
- Vi venter med de større selskaber, indtil myndighedernes udmelding 8. juni. Så håber vi, at vi får lov til at holde arrangementer op til 50 personer, siger Silje Brenna.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk