2. marts 2021
Foreløbigt har tøvejret kun ført til små og store vandpytter langs vejene.
gallery icon

Se billedserie

Foreløbigt har tøvejret kun ført til små og store vandpytter langs vejene.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tø og regn kan give problemer på vejene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tø og regn kan give problemer på vejene
Vordingborg - 19. februar 2021 kl. 08:04

Efter sneen kommer tøvejret, og det kan give store problemer med vandmasser på vejene, når sneen smelter.

Foreløbigt er man i Vordingborg Kommune dog nådigt fra smeltevandet. Hverken i kommunens eget vejberedskab eller hos Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har man været kaldt ud til oversvømmede områder og ejendomme.

- Vi har haft folk ude at køre, men de har ikke fundet noget. Der er både større og mindre vandpytter langs vejene, men det er ikke noget, der vækker bekymring, siger Michael Kornbech, afdelingsleder i Trafik og Ejendomme i Vordingborg Kommune.

De kommende dage kan dog hurtigt ændre billedet, påpeger afdelingslederen. Fredag morgen står vejrudsigten på regnvejr og de senere dages tøvejr ser kun ud til at tage til i løbet af weekenden, hvor temperaturen står til at stige til 11 grader.

- Vi har stadig en del sne liggende rundt omkring. Hvis der kommer et dårligt regnskyl, så kan det godt give problemer ude på vejene, forklarer Michael Kornbech, der råder folk til at give kommunen et tip enten via hjemmesiden eller app'en »Vordingborg Kommune giv et tip«, hvis der er problemer med vejene.

- Vi har vores egne folk stående klar til at rykke ud. Så kigger vi på, hvad der skal gøres for at løse problemet. Om vi bare kan nøjes med at pumpe vandet væk, om der skal graves eller hvad der ellers skal gøres, siger han.

Vordingborg Kommunes vejberedskab står klar året rundt til at rykke ud, hvis vejene bliver ufarbare. Det er dog nogen år siden, at kommunen sidst har måtte bekymre sig om smeltevandet efter voldsomt snevejr.

Sidste gang vi for alvor oplevede snevejr her i kommunen var tilbage i foråret 2018. Her måtte Midt- og Sydsjællands Brand og Redning blandt andet rykke ud til ejendomme på Sværdborgvej ved Lundby og Primulavej i Præstø.

Smeltevandet gav dengang også store problemer med forhøjet vandstand i Tubæk Å og deraf følgende oversvømmelser inde i Præstø. Sidste år anlagde Vordingborg Kommune dog en klimasø ved Skibinge, der skal sørge for, at sådanne problemer ikke opstår igen.

Kommunen tog ligefrem udgangspunkt i smeltevands-hændelsen fra 2018, da man planlagde klimasøen. Hvis Tubæk Å oplevede samme stigning igen, så vil man kunne parkere 7-8000 kubikmeter vand ved klimasøen, lød meldingen fra kommunen.

Dermed ser det ud til, at det er i de kommende uger, at klimasøen for alvor skal bevise sit værd. La-c

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk