21. november 2018
Hårbøllehuset har summet af liv i ugens løb, hvor de to tilflytter-familier har drevet sommercaféen. Forrest fra venstre er det Cikorie, Kiss, Ava, Alma, Katrine og Liila. I midten  er det hjælperne Myrtel, Bente og Bent. Bagerst Carsten og Morten.  Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Hårbøllehuset har summet af liv i ugens løb, hvor de to tilflytter-familier har drevet sommercaféen. Forrest fra venstre er det Cikorie, Kiss, Ava, Alma, Katrine og Liila. I midten er det hjælperne Myrtel, Bente og Bent. Bagerst Carsten og Morten. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilflyttere gav nyt liv til café

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilflyttere gav nyt liv til café
Vordingborg - 30. juli 2018 kl. 09:39
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De kommer begge fra Nørrebro, de har begge små børn og de flyttede til Hårbølle med blot få ugers mellemrum.

Alligevel kendte de ikke hinanden, før de mødtes i den lille mønske landsby.

Men nu har de to Nørrebro-familier arbejdet tæt sammen i den sidste uges tid for at drive den populære sommercafé i Hårbøllehuset.

- Vi kom hertil i Juni sidste år. Som de nye i byen ville vi gerne give vores bidrag og være med til at bygge oven på det gode fundament, som der allerede er lavet her i Hårbøllehuset, forklarer Elisabeth Kiss, der sammen med sin mand Morten Bencke og deres tre børn Liila, Ava og Cikorie danner den ene af de to tilflytter-familier.

Kiss og Morten er begge kunstnere, så i løbet af ugen har de lavet workshops, hvor man har kunnet male akvareller eller arbejde med ler.

- Vi har kørt et tema omkring FNs verdensmål, hvor børnene har kunnet vælge et verdensmål. Nogle har bare malet målenes logoer, andre er kommet med bud på, hvordan man kunne designe en bedre verden, forklarer Kiss.

Den anden familie består af Carsten Ohm og Katrine Dietric samt deres to børn Alma og Carl.

Katrine arbejder med verdensmålene til hverdag via sit job hos Globalt Fokus i København, så det er derfra, at familierne fik idéen til ugens tema.

Carsten arrangerer walk and talk-vandreture for både private og erhvervsliv, og han arrangerede i onsdags en vandretur for caféens gæster, hvor temaet også var verdensmålene.

- Der er allerede opstået flere små projekter mellem os tilflytter-familier og med nogle af gæsterne. Folk har taget rigtig godt imod os. Børnefamilierne i særdeleshed, men heldigvis også caféens normale besøgende, og det er godt, for vi har jo ikke ville jage nogen bort, forklarer han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk