7. maj 2021
Hestene krydser ofte sundet og vader samt svømmer fra Tærø til Lilleø midt ude i Ulvsund. Foto: Per Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Hestene krydser ofte sundet og vader samt svømmer fra Tærø til Lilleø midt ude i Ulvsund. Foto: Per Rasmussen
Foto: RASMUSSEN PER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tærøs vildheste breder sig til hele landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tærøs vildheste breder sig til hele landet
Vordingborg - 18. april 2021 kl. 09:02
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

At se en flok vildheste i naturen er som at se zebraerne på savannen. Det mener i al fald biolog Peer Ravn, der kan fortælle, at de første vildheste, der kom til Danmark, ankom til Tærø - derfra har de spredt sig til naturområder i hele landet.

I begyndelsen af 1960'erne ankom de første vildheste til den privatejede ø Tærø i Ulvssund midt mellem Sydsjælland og Møn. Her har de levet lige siden og været brugt til naturpleje.

Sejlere støder af og til på dem svømmende i vandet og ikke sjældent ringer en lystsejler til søfartsstyrelsen og indberetter, at der er en flok heste midt ude i sundet, som må reddes i land. Der er dog intet faretruende i det. Hestene er udmærkede svømmere og blot på vej fra Tærø til den nærliggende Lilleø. De to øer er forbundet med en sandtange, der dog står under vand en stor del af strækningen. Noget af vejen kan hestene altså vade igennem vandet, resten af vejen svømmer de.

Billede

Vildhestene på Tærø er stamfædre til alle andre
vildheste i Danmark. Foto: Per Rasmussen


Oprindelsen er Tærø

Med årene er hesteflokken på Tærø vokset og vokset og de senere år har Naturstyrelsen erhvervet nogle af dyrene og har sat dem ud på blandt andet Langeland. Herfra har styrelsen bredt hestene ud til andre egne af landet og for eksempel er nogle af dyrene for omkring tre år siden hentet tilbage til vores område og er sat ud på Ulvshale på Møn.

Den oprindelige stamme af Danmarks vildheste er altså fra Tærø.

- I bund og grund er det Tærøhestene, der har befolket landet, siger biolog Peer Ravn, der er direktør og hesteekspert i virksomheden Rewilding.

- Man har fået en flok fra Tærø, hvor der er blevet forholdsvis mange, siger han og vurderer at hesteflokken på Tærø i dag tæller godt et halvt hundrede dyr.

- Så de er begyndt at afhænde dem til andre, blandt andet Naturstyrelsen, siger han.

For at undgå indavl henter man ifølge Peer Ravn af og til en ny hingst ind et andet sted fra, men så vidt han ved, har man ikke gjort noget sådant på Tærø. Det har dog ikke givet problemer, mener han.

- På Tærø er der vist ikke kommet nyt blod til i snart 50 år, men de står lige så sundt som andre steder, siger han om hesteflokken på den lille ø.

RASMUSSEN PER

Exmoor-hesteflokken på Tærø tæller efterhånden
omkring et halvt hundrede dyr. Foto: Per Rasmussen


Bruges som naturpleje

Hestene på Tærø er af racen Exmoor. De blev hentet hertil fra England, hvor de har levet vildt eller halvvildt på store heder og moser i højlandet.

- Det er en race, der kan klare sig, siger Peer Ravn.

På Tærø passer hestene langt hen ad vejen sig selv, men der bliver selvfølgelig holdt øje med, at de er sunde og raske. Dyrene bliver brugt til naturpleje, for de er ifølge Peer Ravn fænomenale til at holde større vegetation nede og sikre biodiversitet.

- Det er meget, meget smukt med sådan en hesteflok. Det er som at se zebraer på savannen, mener Peer Ravn, der anbefaler avisens læsere at kigge forbi Næstved øvelsesplads, hvor der ligeledes går en stor flok vildheste og afgræsser området.

Hestene er mere effektive til at pleje naturen end eksempelvis køer, fortæller Peer Ravn.

- Heste gnaver anderledes end køer. De har tænder i både over- og undermund og kan tage mere fiberrigt græs. Køer vil helst have helt grønt græs.

Heste napper også af buske og tager gerne små grene og kviste.

Også i forhold til gødning af områderne er heste anderledes end kvæg.

- Køer skider bare, hvor de står; heste har nogle specielle områder, hvor de skider og dér græsser de ikke, før de er tvunget til det, siger Peer Ravn og forklarer, at netop det gør de områder, hvor de afgræsser mere forskelligartede. Når hestene lader nogle områder i fred, får planter nemlig lov at vokse frem og blomstre, fremfor at al vegetation holdes nede overalt.

- Skal du sikre mest mulig biodiversitet, så skal du ikke bruge får; de æder alt også urter og blomster, siger Peer Ravn. Og netop urterne vil man gerne bevare til insekterne. Kreaturer derimod spiser helst bare græs.

- Kombinerer du vildheste og robuste racer som Skotsk højlandskvæg eller Galloway, så får du det bedste fra begge verdener, mener han.

Fakta
  • Hesteflokken på Tærø ankom i starten af 1960’erne. Siden er flokken vokset og der er flyttet heste fra flokken til Langeland og derfra videre til blandt andet Ulvshale på Møn, fuglereservatet Gulstav Mose på Langeland, Hyttekrogen på Lolland og Læsten Bakker i Midtjylland.
  • Tærø er privatejet og ikke åben for besøgende, men man kan opleve hestene i naturen de andre steder.
  • Peer Ravns firma Rewilding laver naturprojekter for blandt andet EU og Vordingborg Kommune med afgræsninger for at sikre padder og biodiversitet.
Vilde heste og vildheste

Egentlige vilde heste findes ifølge Peer Ravn kun i Rusland og Mongoliet i dag og de er alle af racen Shevalski.

- Men der er nogle forskellige tamhesteracer, der er meget vilde og robuste, siger han. Blandt disse er altså Exmoorhestene på Tærø.

Selvom hestene fra Tærø breder sig til andre områder af Danmark, hvor de bruges til naturpleje, er racen efterhånden meget sjælden.

- Der er kun cirka 2.000 på verdensplan, fortæller Peer Ravn, der selv har omkring 50 af dem gående på sin ejendom på Midtsjælland.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk