25. september 2021
Virksomheden MQ Træ ApS er en af de medarbejdere i kommunen, der har svært ved at finde arbejdskraft. De har det seneste år forgæves forsøgt at hyre to nye tømrer til virksomheden. Foto: Cathrine Hasager
Virksomheden MQ Træ ApS er en af de medarbejdere i kommunen, der har svært ved at finde arbejdskraft. De har det seneste år forgæves forsøgt at hyre to nye tømrer til virksomheden. Foto: Cathrine Hasager
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor mangel på medarbejdere i Vordingborg Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor mangel på medarbejdere i Vordingborg Kommune
Vordingborg - 22. juli 2021 kl. 07:59
Af Cathrine Hasager

Der er stor mangel på medarbejdere i Vordingborg Kommune. Det viser en rundspørge fra Dansk Industri. Vordingborg ligger på en andenplads over kommuner på Sjællands og Lolland-Falster, der har sværest ved at finde nye medarbejdere. En af de virksomheder, der forgæves har søgt efter mere arbejdskraft, er virksomheden MQ Træ ApS, som ejes af Thilde Toft og René Pedersen. De har det seneste år forgæves forsøgt at få to nye tømreruddannede til virksomheden.

- Vi har søgt tre uddannede tømrere, der primært skal arbejde som køkkenmontører, fortæller Thilde Toft. Men kun en enkelt medarbejder har de kunnet få ansat. Selvom de det seneste år blandt andet har søgt med både Facebook- og LinkedIn-opslag, har de stadig to tømrerstillinger ledige i virksomheden.

- Det er simpelthen ikke til at skaffe tømrere i øjeblikket, siger Toft og tilføjer:

- Vi har søgt med lys og lygter, men det er bare ikke lykkedes. De eneste ansøgninger de har fået er fra ufaglærte, og den type medarbejdere er de ikke interesserede i.

Nej til ordrer

I Vordingborg Kommune har 42,6 procent af virksomhederne forgæves forsøgt at hyre nye medarbejdere det seneste år. Thilde Toft og René Pedersen fortæller, at det passer godt til deres opfattelse af situationen i øjeblikket.

- Vi kender til flere tømrermestre, der har samme problem som os, og ikke kan finde medarbejdere, siger han. For MQ Træ ApS har manglen på medarbejdere betydet, at de har måttet sige nej til flere ordrer, da de ikke er medarbejdere nok. Og det er brandærgerligt ifølge de to ejere.

- Der har været stor efterspørgsel på vores arbejdskraft under corona, og det er der stadig, så det er jo rigtig ærgerligt, at virksomheden ikke kan takke ja, til de tilbud vi får, siger Pedersen. Thilde Toft tilføjer:

- I forhold til de opgaver, der kommer, og den manglende arbejdskraft, går det jo ud over vores virksomheds vækst. Og det kan jo på sigt have betydning for virksomheden generelt. Derfor er det vigtigt, vi kan holde hjulene i gang og følge med markedet. At der stadig er to ledige stillinger i virksomheden, betyder også særligt lange arbejdsdage for de fire medarbejdere, som de har, udover Toft og Pedersen selv.

- Vi kunne blandt andet vælge at få en polak til virksomheden, men det har vi takket nej tak til, siger Toft og tilføjer:

- Håndværket er der jo ikke noget at sætte en finger på, men det er vigtigt, at man kan sproget, når man er ude blandt kunder. Hvorfor manglen på medarbejdere er stor i lige netop Vordingborg Kommune, tror Thilde Toft skyldes, at der er travlt på markedet og stor efterspørgsel, men at der mangler faglærte i området.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk