20. oktober 2019
Det kan mærkes på omsætningen, at der er ikke er nogen dagligvarebutikker i Vordingborgs handelsgade, mener skohandler Jan Schwaner, der er gået i gang med at afvikle sin butik i Algade. Foto: J.C. Borre Larsen
Det kan mærkes på omsætningen, at der er ikke er nogen dagligvarebutikker i Vordingborgs handelsgade, mener skohandler Jan Schwaner, der er gået i gang med at afvikle sin butik i Algade. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skohandler giver op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skohandler giver op
Vordingborg - 18. september 2019 kl. 06:00
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Ophørsudsalg« skriger de gule og røde klistermærker i vinduerne hos Skoringen i Algade, Vordingborgs handelsgade.

Træder man indenfor i forretningen bliver man mødt af et lille indrammet brev på disken, hvor tre ekspeditionsdamer har travlt med at betjene kunder, der øjner en god handel med 30 procent i rabat.

»Kære kunder. Vi har besluttet at opsige vort lejemål og lukke vores Skoring-butik i Vordingborg. Medarbejderne og jeg har arbejdet hårdt på at skabe en god skobutik og en god arbejdsplads. Vi synes selv, vi var nået langt i processen de sidste 8 år, men flytningen af byens dagligvarebutikker, ud af Algade har stille og roligt fjernet den nødvendige trafik i gaden. En trafik, der er helt afgørende for butikkernes omsætning i dagligdagen«.

Brevet er fra Jan Schwaner, der ejer Skoringen.

Sjællandske har kontaktet Jan Schwaner for at få ham til at uddybe sin beslutning om at lukke butikken, men han har ingen kommentarer.

Det centrale Vordingborg har tidligere huset en del supermarkeder, blandt andet Netto, Irma og Kvickly.

I dag ligger der en klynge af dagligvarebutikker i den østlige ende af byen.

Udvalgsformand Plan og Teknik Michael Larsen (R) er ked af at høre, at Skoringen lukker, men forklarer, at nutidens dagligvarebutikker kræver plads.

- Vi taler om 1000 kvadratmeter De er svære at finde inde i byen. Det er en af årsagerne til, at man tidligere har lagt en strategi om at placere dagligvarebutikkerne der, hvor de ligger i dag, siger Michael Larsen.

Susan Thydal (S), formand for Udvalget for Turisme, Udvikling og Erhverv, peger også på parkeringsforholdene til de store supermarkeder.

- Som udgangspunkt er der ikke ret mange dagligvarebutikker, som er interesseret i at ligge Algade. Deres kunder har et ønske om at gå direkte fra butikken og ud til bilen med indkøbsvognen. Så gode parkeringsforhold kan vi ikke tilbyde i Algade, siger Thydal.

Ifølge den socialdemokratiske udvalgsformand handler det ikke om at købe dagligvarer i Algade, men om at hygge sig.

- Folk skal gå i gaden, fordi det rart, og fordi der er forskellige butikker. Vi forsøger at lave nogle lommer, hvor man sætte sig ned i hyggelige opgivelser, blandt andet med det nye byrum ved det kommende borgercenter, siger Susan Thydal.

Jan Schwaner oplyser dog, at hans lejemål ophører ved udgangen af februar 2020. Lige nu gælder det om at få tømt butikken, hvorefter han vil koncentrere sig om sine skobutikker i Nakskov og Nykøbing Falster.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk