6. april 2020
Det var ikke nok med de 600 pladser, der allerede var sat op. Lions Vordingborg måtte tænke kreativt for at få plads nok til alle de mange fremmødte ved onsdagens bankoshow. Blandt andet måtte bordtennisbordene tages i brug. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Det var ikke nok med de 600 pladser, der allerede var sat op. Lions Vordingborg måtte tænke kreativt for at få plads nok til alle de mange fremmødte ved onsdagens bankoshow. Blandt andet måtte bordtennisbordene tages i brug. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Stort bankoshow gav løverne fuld plade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Stort bankoshow gav løverne fuld plade
Vordingborg - 04. marts 2020 kl. 21:18
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Man skulle næsten tro, at det er kommet for at blive. Jeg er i hvert fald ved at blive overbevist.

Sådan lød det med et smil fra Per Nielsen, præsident og bankoudvalgsformand, da Lions Vordingborg onsdag aften holdt deres årlige kæmpe bankoshow i DGI Huset Vordingborg. Showet var nummer 56 i træk.

- Banko-Carl har fortalt, at han ikke kan mindes, at der er en anden aktivitet i Vordingborg Kommune, der går så langt tilbage. Det siges, at der i aften er to spillere med, der har været med siden det første bankospil i 1964, fortæller Per Christensen.

Det var første gang, banko-showet blev holdt i DGI Huset Vordingborg.

Løverne havde ellers bestilt VU-hallen, men efter et par måneder blev de kontaktet af kommunen, der med røde ører kunne fortælle, at de var kommet til at dobbeltbooke hallen.

Til gengæld kunne bankospillerne glæde sig over mere plads, mere lys, bedre tilkørselsforhold og mere handicapvenlig adgang.

De grønne spejdere hjalp med at sætte borde og stole op, men man måtte pludselig tænke hurtigt, da deltagerne begyndte at strømme til.

Årets bankoshow slog nemlig alle rekorder i deltagerantal.

I VU-hallen har brandmyndighederne sikret sig, at Lions kun kunne dække op til 530 deltagere. I DGI Huset var der gjort plads til 600, men heller ikke det viste sig at være nok.

- Der er kommet omkring 650. Vi har brugt alt hvad vi kunne finde af bordflader. Selv bordtennisbordene har vi lånt. Det er helt overvældende, fortæller en glad Per Nielsen

- Så måske har det været meget godt, at vi har måtte flytte stedet. Det fungerer rigtig godt her, forklarer han.

Lions Vordingborg hjælper, hvor der er behov, og hvor anden hjælp ikke er tilstrækkelig.

Overskuddet fra deres aktiviteter går til lokale foreninger, sammenslutninger, projekter, ældre og ungdom.

Aftenen bød på omkring 600 gevinster til en samlet værdi af 115.000 kroner.

Desuden var der donationer fra scenen, hvor den nyetablerede campus-café i den gamle stationsbygning i Vordingborg fik 10.000 kroner.

Prins Jørgens Gardes ungdomsarbejde og KFUM-spejderne i Kastrup fik hver 5000 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk