18. juli 2018
Vandhuset får et 115 kvadratmeter stort produktionskøkken.  - Vi er et DGI-hus, så man kommer ikke til at kunne købe pommesfritter her. Det skal være sund og ernæringsrigtigt mad, understreger Betina Møgeltoft.
gallery icon

Se billedserie

Vandhuset får et 115 kvadratmeter stort produktionskøkken. - Vi er et DGI-hus, så man kommer ikke til at kunne købe pommesfritter her. Det skal være sund og ernæringsrigtigt mad, understreger Betina Møgeltoft.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se alle billederne: Nu er der vand i vandhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se alle billederne: Nu er der vand i vandhuset
Vordingborg - 16. december 2017 kl. 09:02
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Funktion fremfor blær«. Sådan lød overskriften, da vi her i avisen første gang præsenterede planerne for det nye vandhus ved DGI-Huset Panteren.

- Men jeg synes faktisk, at vi også har fået ret meget blær for pengene, lyder det storsmilende fra DGI-husets direktør Betina Møgeltoft her halvandet år senere.

- Der er en grund til, at vi har haft så mange til rundvisning. Der er mange, der gerne vil se, hvordan vi kan få så meget for pengene, fortæller hun.

Der er afsat 68 millioner kroner til det nye vandhus, der skal erstatte byens nedslidte svømmehal.

Vandhuset er blevet bygget sammen med det eksisterende DGI Hus med idrætshal og mødelokaler, og de to dele får fælles indgang med en café.

Derudover består vandhuset af fire bassiner: Et 25 meters bassin med vanddybder på 1,20, 1,50 og 2 meter. Et varmtvandsbassin med 1,35 meters dybde, et familiebassin med 0,90 meters dybde og et børnebassin med 0,40 meters dybde.

Der kommer ikke vipper i den nye svømmehal, men tilgengæld opføres en 45 meter lang vandrutchebane.

Foruden bassinerne består det nye vandhus af et unisex-sauna på 21 kvadratmeter, et fællesområde til blandt andet konferencer og børnefødselsdage og et familievenligt motionslokale på 268 kvadratmeter. Omklædningen indrettes med fire seperate familieomklædningsrum, så børnefamilier og handicappede kan få bedre forhold end i dag.

Indvielsen af vandhuset er udskudt til 9. februar, men allerede torsdag begyndte man at fylde vand i det største af de tre bassiner. Det skulle oprindeligt have taget 14 dage, men fordi man har besluttet at lade vandslangen køre natten over, forventes det nu at kunne klares på fire dage.

Læs mere i Sjællandske lørdag

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk