13. juni 2021
Både Jesper Dams Hansen og hans kæreste Annette Ballegaard er født og opvokset i Klintholm Havn. Derfor har det også været lidt af et familie- og venneforetagende at få restaurenten gjort klar igen efter måneders ufrivillig nedlukning. Foto: Lene C. Egeberg
gallery icon

Se billedserie

Både Jesper Dams Hansen og hans kæreste Annette Ballegaard er født og opvokset i Klintholm Havn. Derfor har det også været lidt af et familie- og venneforetagende at få restaurenten gjort klar igen efter måneders ufrivillig nedlukning. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restaurant er et 30-års projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Restaurant er et 30-års projekt
Vordingborg - 16. maj 2021 kl. 10:00
Af Lene C. Egeberg

Restaurant ND122 har vundet stor opbakning ikke mindst blandt de lokale, siden den første gang åbnede som en »pop-up« restaurant på Klintholm Havn i 2019 - og gæsterne, hvoraf mange kommer igen måned efter måned, kan roligt se fremad mod flere gode år, for set fra ejer og kok Jesper Dams Hansens synspunkt, skal han være der i mange år endnu.

- Det er et 30-års projekt. Der kan selvfølgelig ske mange ting, men jeg kan sagtens se mig selv være her om 30 år og har ikke lyst til at skulle ud at arbejde et andet sted. Så kan det være, vi står om 10 år og vil noget andet, men så laver vi det måske til brasseri. Overordnet regner jeg med, at vi skal være her i mange år og lave mad under en eller anden form, siger Jesper Dams Hansen, der genåbnede restauranten i sidste uge efter et halvt års tvungen nedlukning.

Det er den tredje sæson, han nu har taget hul på, og coronanedlukningen gider han egentlig ikke tale om - udover at konstatere, at det var svært at skaffe personale, da samtlige landets restauranter pludselig alle kunne genåbne på samme tid.

Det lykkedes ikke desto mindre Jesper Dams Hansen at samle et godt hold sammen, så de nu - kok, kokkeelev, tjenere og opvaskere - nu er klar til at tage imod gæsterne torsdag til lørdag alle dage til aften, og fredag/lørdag tillige til frokost.

Da ND122 åbnede i 2019, var der kun servering udendørs, og maden blev lavet i køkkenet, som Jesper Dams Hansen lånte af Restaurant Klintholm. Sidste år flyttede serveringen så indendørs i nyinstandsatte lokaler, og kokkeriet blev rykket ud i et mobilt køkken. Det er samme set-up, Jesper Dams Hansen kører med i år, men ser man bort fra det, kan gæsterne lide så godt indstille sig på, at restauranten er en fleksibel størrelse.

- Det er en løbende proces, hvor vi laver lidt her og der og tager tingene, når vi kan nå det, og økonomien er der til det, siger Jesper Dams Hansen, der har opgivet aftenservering udendørs, da det simpelthen ikke er egnet til det koncept, han kører nu.

- Vi laver en lang menu, som der godt kan gå op til tre timer med, og så er det med det danske klima ikke aktuelt at sidde udenfor, forklarer han.

Restauranten blev lagt ned af gæster sidste år, og i år er man også kommet godt fra start med fuldt hus i hvert fald fredag og lørdag. Oveni det kan Jesper Dams Hansen så også glæde sig over, at han er blevet nomineret til to priser af Den Danske Spiseguide: Årets gennembrud og årets fiske- og skaldyrsrestaurant.

- Det er vi selvfølgelig glade for. Når vi lægger relativt hårdt arbejde i det, vi laver, er det jo også rart, at der er nogen, der værdsætter det, siger han - vel vidende, at den bedste værdsættelse kommer fra glade gæster.

Og dem har ND122 mange af, måske takket være Jesper Dams Hansens strikse holdning til den menu, han serverer.

- Jeg vil have fuld kontrol over menuen. Jeg kan godt finde på at udfordre folk lidt, men jeg mener, at det er den måde, jeg kan give folk en god oplevelse. Når jeg nu har knoklet røven ud af bukserne i 10-12 år, så har jeg vel fået nogle evner, som jeg kan bruge til at gøre folk glade, siger han.

Jesper Dams Hansen havde fast arbejde på Babette i Vordingborg, da han første gang brugte sommeren på at åbne restaurant på Klintholm Havn. Babette lukkede dog i slutningen af 2019, og så lå vejen frem i Klintholm Havn. Og med de langsigtede planer giver det næsten sig selv, at Jesper Dams Hansen ikke har planer om at tage ud at arbejde på Michelinrestauranter landet over. Michelinguiden kan ligeså vel komme til Klintholm Havn, hvis det skal være det, og selv nomineringerne fra Den Danske Spiseguide glæder ham, så er det ikke priser generelt, der optager ham.

- Jeg bliver ikke gladere af at få en Michelinstjerne. Det, der gør os glade, er når familien fungerer og arbejdet fungerer. Og når vi så kan se smilet på ansigtet, når gæsten går herfra - det gør hele forskellen, siger han.

Restaurant ND122 har som sagt åbent torsdag-fredag her i maj, men åbningstiderne øges i takt med, at sæsonen skrider frem, så det kan betale sig at holde øje med restauranten på sociale medier - eller tjekke hjemmesiden nd122.dk for seneste opdatering.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk