4. august 2021
64 år efter hendes første besøg vender H.K.H. Prinsesse Benedikte nu tilbage til Historisk Botanisk Have. Her er hun på et foto fra kongefamiliens besøg i 1957. Hun er nummer to fra højre hånd og står ved siden af hendes søster, dronning Margrethe. Foto: Vordingborg Dagblad/Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv
gallery icon

Se billedserie

64 år efter hendes første besøg vender H.K.H. Prinsesse Benedikte nu tilbage til Historisk Botanisk Have. Her er hun på et foto fra kongefamiliens besøg i 1957. Hun er nummer to fra højre hånd og står ved siden af hendes søster, dronning Margrethe. Foto: Vordingborg Dagblad/Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prinsessens gensyn med historisk have

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prinsessens gensyn med historisk have
Vordingborg - 23. juni 2021 kl. 08:05
Af Lars Christensen

I dag kan Historisk Botanisk Have i Vordingborg fejre 100 år, og det markeres med et besøg af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Men faktisk bliver det et gensyn for prinsessen, for hun har tidligere været på besøg i det helt særlige haveanlæg ved Slotstorvet i Vordingborg.

arrow Læs også: Have udpeget som den første i Danmark

Tilbage i 1957 var den dengang blot 13-årige Prinsesse Benedikte med på det officielle besøg i Vordingborg sammen med storesøsteren Prinsesse Margrethe og forældrene Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid

SN.dk har været i arkiverne for at finde artikler fra besøget dengang, og her kan man se, at kongefamilien havde et særdeles tætpakket program i Vordingborg.

Efter ankomsten med Kongeskibet i Sydhavnen tog kongefamilien først til kirken og dernæst til borgterrænet, hvor de skulle en tur op i Gåsetårnet og efterfølgende se museet. Dernæst blev det til en tur rundt i den botaniske have, der på det tidspunkt kun havde stået i 36 år. Som man også tydeligt kan se på billederne fra dengang, var buskene noget mindre.

»I Historisk Botanisk Have tog Stadsgartner Mogens Klintø imod og førte Selskabet rundt i Haven, der blev meget beundret af de kongelige Gæster«, står der skrevet i Vordingborg Dagblad 5. august 1957.

Efter en reception på det daværende rådhus og opvisning ved Prins Jørgens Garden, delte kongefamilien sig i to. Dronning Ingrid og Prinsesse Margrethe tog på besøg på Vintersbølle Børnehospital, mens Kong Frederik 9. og Prinsesse Benedikte tog til Masnedsund for at besøge bådfabrikken Botved Boats. Her overrakte direktør P.A. Botved tre æsker i guldpapir til kongen. Det var gaver til de tre prinsesser, og inde i æskerne var der små Botved Boats i marcipan med chokoladeovertræk.

Kongefamilien blev samlet igen på Rosenfeldt Gods, hvor man besøgte Fru Ambassadør Oxholm og godsejer Erik Tillisch og Frue. Aftenen sluttede af med taffel ombord på Kongeskibet.

Nu 64 år senere er Prinsesse Benedikte inviteret til endnu et besøg. Hun ankommer onsdag 23. juni klokken 11 på Slotstorvet i Vordingborg, hvor hun vil få en privat rundvisning i haven efterfulgt af en reception og en rundtur på Danmarks Borgcenter.

arrow 101-årige Nete gav blomsterne til prinsessen
23. juni 2021 kl. 18:30 Opdateret: kl. 18:30
arrow Se alle billederne: Prinsesse kastede glans over havejubilæum
23. juni 2021 kl. 14:19 Opdateret: kl. 14:19
arrow Royalt besøg til fejring af have
20. juni 2021 kl. 12:05 Opdateret: kl. 10:02
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk