26. juni 2019
Der er plads til overdækning og ventebænke på perronen ved spor to og tre, men efter reglerne ikke til en rejsekortstander. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

Der er plads til overdækning og ventebænke på perronen ved spor to og tre, men efter reglerne ikke til en rejsekortstander. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Perron er for smal til en stander til rejsekort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Perron er for smal til en stander til rejsekort
Vordingborg - 09. februar 2019 kl. 10:09
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På perronen til spor to og tre på Vordingborg Station kan passagerne ikke tjekke ind og ud med rejsekortet. Det ved togpendlerne godt, men for den ikke-stedkendte togpassager vil det komme som en overraskelse.

Der er en stander i forhallen, men da det er almindeligt på andre banegårde, at der er en rejsekortstander på perronerne, vil de fleste bare gå forbi og ned på perronen.

Det påpeger en læser, Åse Christiansen fra Stege, og spørger: Hvorfor er der ikke en stander på den mest benyttede perron?

På perron et står der en stander, men spor to og tre bliver væsentligt mere benyttet.

For smal
Sjællandske har forelagt problemstillingen for DSB, og her kommer underdirektør Aske Wieth-Knudsen med et overraskende svar.

- Vi ser helst, at der er standere på perronerne, også i Vordingborg, men perronen til spor to og tre er for smal. Der er strenge regler for, hvor tæt udstyr må være på skinnerne. Der er afstandsregler for udstyr, svarer Aske Wieth-Knudsen.

Men som flere påpeger, fylder en rejsekortstander ikke særlig meget, og der er da plads til et skur på perronen. Hertil siger pressekontakten ved DSB Morten Tjerrild:

- Reglerne er blevet strammet, og skuret blev bygget for mange år siden. Det er noget andet, når der skal sættes nyt udstyr op.

Lys forude
Nu kunne sagen så godt slutte der, og passagererne må finde sig i at skulle løbe tilbage op ad trapperne for at tjekke ind i sidste øjeblik. Men Aske Wieth-Knudsen lover, at der kommer til at ske ændringer:

- Der er lys i horisonten. Når den faste forbindelse til Femern Bælt bliver en realitet, bliver der bygget om på Vordingborg Station, og perronen bliver gjort bredere. Så vil der også kunne blive opsat rejsekortstandere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk