25. juni 2019
Glæden over de »nye« faciliteter er ikke til at overse. Her er det tre medlemmer af bestyrelsen, som lørdag bød indenfor i Prieses Stræde i Præstø: Forrest er det aktivitetsleder Hanne Malherbe, bag hende til venstre står formand Charlotte Haagh med næstformand Lise Frohn Rasmussen til højre. Foto: Lene C. Egeberg
Glæden over de »nye« faciliteter er ikke til at overse. Her er det tre medlemmer af bestyrelsen, som lørdag bød indenfor i Prieses Stræde i Præstø: Forrest er det aktivitetsleder Hanne Malherbe, bag hende til venstre står formand Charlotte Haagh med næstformand Lise Frohn Rasmussen til højre. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På plads med plads til nye planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På plads med plads til nye planer
Vordingborg - 11. juni 2019 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var dækket fint op på bordene, og i køkkenet stod stribevis af kager klar og ventede på gæsterne, da Røde Kors i Præstø lørdag holdt åbent hus for at vise lokalforeningens »nye« lokaler frem.

Nye i gåseøjne, for der faktisk gået et års tid, siden foreningen overtog lokalerne i Prieses Stræde 7, men mellemtiden er gået med at indrette sig og finde sig på plads - og glæden ved de nye faciliteter er ikke blevet mindre siden overtagelsen, forsikrede bestyrelsen om.

- Det vi havde før i Adelgade var halvt så stort, og der var kun et lille køkken bagved, som man ikke rigtig kunne lave mad i, siger aktivitetsleder Hanne Malherbe.

Nu råder man i stedet over et moderne og åbent køkken med frit udsyn indtil caféen og børnenes legehjørne. Men mindst lige så godt er næsten pladsen foran huset, hvor børnene på et klart afmærket areal kan lege, når vejret er til det. Dét er noget, man har savnet.

Huset er for længst taget i brug, og det skorter ikke på aktiviteterne i foreningen, som udover integrationsgruppen og familienetværket også arrangerer blandt andet nørklegruppe, vågetjeneste og julehjælp og koordinerer sin del af landsindsamlingen. Ved siden af driver man ligeledes tre butikker i Præstø med salg af møbler, tøj og genbrug.

- Vi vil så gerne vise Præstø-borgerne, hvad vi har af aktiviteter - er vi er meget mere end genbrugsbutikkerne, selvom det er dem, der er årsagen til, at vi overhovedet kan være her, fortsætter hun.

Med alle de nuværende aktiviteter, er huset allerede nu i brug hver dag. Alligevel går foreningen med planer om nye tiltag:

- Vi er ved at starte Familievenner, som er en slags en-til-en rådgivning/hjælp til familier - for eksempel hjælp til at bringe børn til sport eller gå med til de nogen gange svære samtaler med kommunen. Der er tre, der har meldt sig som frivillige, men vi mangler en aktivitetsleder, siger formand Charlotte Haagh.

Nye initiativer kræver selvfølgelig folk, der gider udføre et stykke frivilligt arbejde, men for Røde Kors-folkene på stedet ved åbent hus-arrangementet er det en vindesag at være med:

- Man kan måske have en forestilling om, at der er en opdeling mellem de frivillige og dem, der kommer for at få hjælp, men sådan er det ikke. Grænserne er meget flydende, og vi får alle sammen noget ud af at komme her, siger næstformand Lise Frohn Rasmussen.

Røde Kors Præstø har et stort ønske tilbage på listen:

- Vi vil rigtig gerne have samlet vores butikker ét sted. Vi var ved at have en aftale på plads, men det blev desværre ikke til noget, så nu leder vi med lys og lygte efter et centralt sted med en billig husleje, siger Charlotte Haagh.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk