17. september 2019
Fælleskoret øver flittigt i tiden op til den store provstigudstjeneste, og det er et af årets højdepunkter både for kormedlemmerne og dem, der får lov at lytte med. Foto: Lene C. Egeberg
gallery icon

Se billedserie

Fælleskoret øver flittigt i tiden op til den store provstigudstjeneste, og det er et af årets højdepunkter både for kormedlemmerne og dem, der får lov at lytte med. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opløftende budskab under guds himmel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opløftende budskab under guds himmel
Vordingborg - 10. juni 2019 kl. 17:33
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arrangørerne løb tør for teltplads, og der måtte bæres mange ekstra stole til, da omkring 150 medlemmer af Vordingborg Provstis menigheder i går mødtes til den store årlige provstigudstjeneste, som plejer at gå på tur mellem kirkerne og denne gang var landet på Bogø.

En placering, der gav god mening for provst Mette Magnusson, der dog måtte tage imod godmodige buhråb fra de mest lokale af gæsterne, da hun kom til at omtale Bogø som »lidt afsides«. Ikke desto mindre forklarede hun også, at Bogø faktisk ligger stort set midt i provstiet, som følger samme grænser som Vordingborg Kommune - og hendes »afsides« bemærkning blev trods alt modtaget med godt humør af gudstjenestens deltagere.

Det stod hurtigt klart, at de arrangerende kirker havde undervurderet, hvor mange der ville dukke op til provstigudstjenesten, og de senest ankomne deltagere måtte nøjes med pladser udenfor den skærmende teltdug. Men vejret holdt tørt, og stemningen var i top ved arrangementet, som også havde 12-13 præster med på rollelisten. De skiftedes så til at føre deltagerne gennem gudstjenesten med sang, bøn og oplæsning af tekster.

Et af højdepunkterne var dog uden tvivl fælleskorets optræden, hvor medlemmerne har øvet flittigt op til den store gudstjeneste, som også for koret er en af årets store begivenheder.

Efter gudstjenesten samledes alle indenfor i Bogø Sognegård, hvor der var servering af pølser, kager, kaffe og te - alt sammen gratis, som det blev annonceret, inden gudstjenesten gik i gang.

- Det er en af vores livretter, lød reaktionen fra folkedybet - helt i den positive stemning, som dagen var præget af.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk