27. oktober 2020
- Plejer eksisterer ikke mere. Der bliver skudt med nye ideer fra højre og venstre. Det er fedt, lyder det fra formand Charlotte Stage, der er en af flere nye ansigter i Bycentrum Vordingborgs bestyrelse. Foto: J.C. Borre Larsen
- Plejer eksisterer ikke mere. Der bliver skudt med nye ideer fra højre og venstre. Det er fedt, lyder det fra formand Charlotte Stage, der er en af flere nye ansigter i Bycentrum Vordingborgs bestyrelse. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny handelsformand: Vi skal løfte i flok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny handelsformand: Vi skal løfte i flok
Vordingborg - 08. september 2020 kl. 19:00
Af J.C. Borre Larsen

Det er en vordingborgenser helt ind til benet, som fremover kommer til at stå i spidsen for Bycentrum Vordingborg.

42-årige Charlotte Stage, født og opvokset i Vordingborg og siden 2015 drevet Stage Optik i Algade, er på et konstituerende bestyrelsesmøde i handelsforeningen valgt til ny formand. Hun afløser Mogens Larsen, der frivilligt trådte tilbage ved generalforsamlingen i august.

- Jeg glæder mig til opgaven. Jeg fornemmer en god opbakning til Bycentrum Vordingborg, siger Charlotte Stage, der er valgt for en toårig periode.

Flere penge til sjov

Ud over Charlotte Stage er der seks andre nye ansigter i bestyrelsen, der består af ni personer.

Der er med andre ord lagt op til en frisk start, efter at foreningen i over et halvt år har befundet sig i et vakuum.

Tidligere havde Bycentrum Vordingborg i form af Sacha Keller en citymanager ansat, hvis primære opgave var at få nye medlemmer ind i folden. Den strategi lykkedes ikke.

Tilbage i marts meldte Sacha Keller sig syg med stress, og da kommunen senere smækkede pengekassen i til at dække hendes løn, afskedigede Bycentrum Vordingborg hende, fordi foreningen ikke havde råd til en city manager.

Charlotte Stage lægger ikke op til, at der kommer en afløser for Sacha Keller.

- Det er ikke afklaret, om vi skal have stillingen besat, men jeg tænker ikke, at vi skal have en person siddende. Vi skal tilbage til, hvor folk hjælper hinanden. Så har vi også midler til arrangementer, siger Charlotte Stage.

Samarbejde med købstæder

Hun peger på, at Bycentrum Vordingborg i stedet skal løfte i flok.

- Vi har en flad struktur, og vi skal skal tilbage til back to basic, hvor vi hjælper hinanden, gentager Charlotte Stage.

Hun fremhæver, at den nye bestyrelse har nedsat et »godt gammeldags« aktivitetsudvalg med Ali Gamaledin fra ITFON som formand.

- Ali bliver ansigtet udadtil med hjælp fra en styregruppe, siger Charlotte Stage.

Som ny formand har hun også sat sig for at få samlet de erhvervsdrivende i Vordingborg.

- Vi skal som forening samle byen endnu mere, også dem, som er udenom Algade. Vi skal være mere synlige, og vi skal gøre det klart, hvad medlemmerne får for deres kontingent, siger Charlotte Stage, der har sat sig for at besøge alle medlemmerne, så de kan hilse på den nye formand.

- De har sikkert en masse sjove og krøllede ideer, som vi kan bruge, lyder det.

Charlotte Stage hilser også et samarbejde med Præstø og Stege velkommen.

- Jeg glæder mig til at drage nytte af Præstø og Stege. Der sker masser af fede ting i de to byer. Forhåbentlig kan vi skabe noget synergi, siger Charlotte Stage.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk