23. juli 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal det være slut med uro og hærværk på rutebilstation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal det være slut med uro og hærværk på rutebilstation
Vordingborg - 25. juni 2019 kl. 07:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med kort varsel indkaldes der til borgermøde om rutebilstationen i Præstø.

Det sker efter længeres tids hærgen, hvor unge mennesker har været årsag til »utryghedsskabende situationer«. Mødet finder sted på tirsdag 25. juni klokken 18.30 i Salen på Præstø Skole.

- Jeg vil gerne opfordre borgere i Præstø til at møde op. Vi skal møde de unge med krav om god opførsel men også med blik for deres behov og tanker. Præstø har et rigt foreningsliv og de unge skal vide, at vi er klar til at tage imod dem og lytte til dem, siger Peter Madelung, medlem af Præstø Lokal og formand for skolebestyrelsen på Præstø Skole.

Borgere i Præstø har gennem længere tid oplevet uro, svineri og utryghedsskabende adfærd fra en mindre gruppe unge omkring rutebilstationen på Svend Gønges Torv. Det har medført adskillige reaktioner på de sociale medier og henvendelser med krav om handling til administration og politikere i Vordingborg Kommune.

Problemet er ikke nyt. I årevis er der holdt før-fester i ventesalen fredag-lørdag, og i en periode har ventesalen været lukket for offentligheden, fordi den gentagne gange var blevet udsat for massivt svineri og omfattende hærværk. Dengang blev ventesalen beskrevet som en varmestue for de unge.

Præstø Lokalråd, Præstø Skole og Præstø Privatskole er nu gået sammen med SSP i Vordingborg, Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse, Trafik, Park og Havne, Vordingborg Kommune og Vordingborg lokalpoliti om at indkalde til borgermødet for at få belyst, hvordan forholdene omkring ventesalen kan løses.

Også medlemmer af Ungerådet samt medlemmer af Udvalget for Børn, Unge og Familie vil være tilstede.

- Mødet skal ikke kun munde ud i krav til de unge. Krav og tilbud til dem skal gå hånd i hånd, lyder det.

Der bydes på sandwich og lidt at drikke på mødet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk