23. april 2019
Else-Marie Langballe Sørensen (SF) hjælper her vandløbsmedarbejder Jimmi Spur Olsen med at få etableret stigbordet, der under normale omstændigheder skal sørge for oversvømmelsen af engområdet. Som det ses på billedet var stigbordet dog ikke nødvendigt ved indvielsen fredag, da der allerede var rigeligt med vand på engen. Bag dem ses det skovstykke, som Hulebækken løb igennem før kommunen fik genslynget den ud midt i engen. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturens kræfter overhalede indvielse af Danmarks første geddefabrik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturens kræfter overhalede indvielse af Danmarks første geddefabrik
Opdateret 15. marts 2019 kl. 19:22
Vordingborg - 15. marts 2019 kl. 19:14
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med nedsænkningen af et par pladder i stigbordet skulle viceborgmester Else-Marie Langballe Sørensen (SF) og vandløbsmedarbejder Jimmi Spur Olsen have sat gang i den oversvømmelse af Hulebækken, der skal skabe Danmarks første »geddefabrik«.

Men naturen havde overhalet Vordingborg Kommune indenom, og de senere dages store regnmængder havde allerede oversvømmet engområdet.

Det blev også en særdeles våd og mudret affære at få indviet den nye geddefabrik, men det afholdte ikke de godt 50 fremmødte i at fejre festdagen for gedderne såvel som for kommunens natur.

- Benyttelse og beskyttelse skal gå hånd i hånd. Gedderne har en særlig rolle i naturens kredsløb. De er en ressource, men de er en sårbar ressource, der har brug for at blive passet på, forklarede Else-Marie Langballe Sørensen, der også er udvalgsformand for kommunens klima- og miljøudvalg.

Gedderne er særdeles populære hos lystfiskere, og her har den lave geddebestand længe været et problem. Møn Trolling har aflyst det ellers populære Dansk Brakvands Cup på grund af de alt for få fisk, og derfor håber man nu også, at den nye geddefabrik med tiden kan sikre nok gedder til at styrke lystfiskerturismen i hele kommunen.

- Vi er i dag alle vindere. Det her er et tydeligt bevis på, at interesser kan mødes og skabe mere natur sammen, lød det blandt andet fra Rasmus Ingemann, formand for Sydsjællands Brakvandsklub.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk