28. oktober 2020
Frederik Solberg (tv) har været med i Prins Jørgens Garde i 10 år og Benjamin Sørensen i fem. Foto: Claus Vilhelmsen
Frederik Solberg (tv) har været med i Prins Jørgens Garde i 10 år og Benjamin Sørensen i fem. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musik oplevelser og kammeratskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musik oplevelser og kammeratskab
Vordingborg - 18. oktober 2020 kl. 13:00
Af Claus Vilhelmsen

Overskriften kunne sagtens handle om en musikhøjskole, men det er de ord, som Prins Jørgens Garde skriver om sig selv.

Garden tager børn og unge mellem seks og 25 år ind, og deltagerne taler med begejstring om det fællesskab i musikken, det giver at være med.

På efterårsferiens næstsidste dag står to 17-årige unge mænd på Algade og reklamerer for Garden.

Det er Benjamin Sørensen, som spiller tromme og stortromme og Frederik Solberg, der har valgt trompeten.

Benjamin, der har været med i Garden i fem år, går på EUC og har elevplads på Baltic Pipe.

Frederik går i 2. g. Han har været med i Garden i 10 år.

Lidt nørdet

Benjamin er helt åben om, at han har ADHD, og det hjælper ham at spille trommer.

- Det er ikke, fordi jeg er aggressiv, men jeg reagerer udad. Jeg står gerne frem om det, hvis det kan hjælpe andre, der har ADHD til at komme ud af busken, siger Benjamin.

Han kom ind i Prins Jørgens Garde, fordi hans mors kollega spurgte hende, om ikke det var en god idé.

- Det var hun faktisk imod, fordi hun syntes, det var lidt nørdet. Hun kendte en meget stille pige, der spillede fløjte, og sådan en taber skulle hendes søn i hvert fald ikke være, griner Benjamin.

I dag går moren mere op i Garden end Benjamin selv, og hendes indstilling er helt vendt om.

Venskaber

Prins Jørgens Garde giver Frederik musikalske oplevelser, som han ellers ikke ville få, men han fremhæver også en anden ting: Venskaber.

- Man får gode venner i garden. og jeg ville ikke have mødt unge fra andre skoler end gymnasiet, hvis jeg ikke var gået ind i garden, erkender Frederik.

Om hans fremtid kommer til at indbefatte musik som levevej, ved han dog ikke.

- Jeg var i skolepraktik i Livgarden, og jeg kunne godt tænke mig at gå den vej som værnepligtig, siger Frederik.

Det var en stor fordel for ham at have lært at marchere, da han var i praktik. For det lærer man i Prins Jørgens Garde.

Musikken

Det er da også marchmusik, der bliver spillet, når Garden marcherer op ad Algade.

- Men til koncerter spiller vi meget moderne musik f.eks. Kim Larsen, Vollbeat, Bamses Venner, Shubidua og Earth, Wind and Fire. Det skal være let og sjovt, siger de to musikanter samstemmende.

Hvis du skulle gå med en musikant i maven og har den rette alder, kan du henvende dig i kælderen under Vordingborghallen torsdag kl. 17-18.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk