24. juni 2021
Fedtemøg lægger sig over ålegræsset og kvæler det. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Fedtemøg lægger sig over ålegræsset og kvæler det. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Miljøstyrelsen er enig med fisker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miljøstyrelsen er enig med fisker

Landbruget ødelægger vore farvande

Vordingborg - 03. juni 2021 kl. 15:58
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

I Miljøstyrelsen er Harley Bundgaard Madsen enig med fritidsfisker Ivar Trolle: Ålegræsset har det ikke godt - og det gælder stort set i hele landet. Det er primært landbruget, der skal reguleres for at det marine miljø får det bedre.

arrow Læs også: Kvælstof er ikke bare skidt mener kritiker

- Farvandet her har en moderat tilstand. Det er ikke godt nok. Der skal ifølge EU's vandrammedirektiv være "god økologisk tilstand", fortæller Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen og bemærker, at tilstanden var den samme, da Miljøstyrelsen i 2016 sidst lavede en statusvurdering. Han bekræfter, at ålegræsproblemerne skyldes for mange alger i vandet, dels planktonalger, og dels trådalger som fedtemøg, der skygger for ålegræsset. Når algerne dør, synker de til bunds og kan forårsage iltsvind, når de går i forrådnelse. Algerne stortrives, når der er godt med kvælstof og fosfor i farvandene, og de stoffer kommer ifølge Harley Madsen primært fra landbruget.

- 70 procent kommer fra landbruget og 10 procent fra byernes spildevand, siger han, og påpeger at byernes rensningsanlæg efterhånden renser vandet så godt, at det ikke er meget, der kommer herfra. Han bemærker desuden, at de sidste 20 procent er det, man kalder "naturligt baggrundsbidrag". Det er kvælstof, der naturligt ville blive udledt også selvom der ikke fandtes mennesker.

Billede

Vandet er plumret og uigennemsigtigt.
Foto: Mille Holst


Det er altså primært udledninger fra landbruget, der er skyld i problemerne for ålegræsset. For at nedbringe udledningen af kvælstof skal der politiske beslutninger til og Miljøstyrelsen har udarbejdet et "katalog" over, hvad man kan gøre.

- For eksempel kan man lave vådområder på land og lede drænvandet igennem, så det bliver renset. En anden metode er i landbrugsdriften at bruge efterafgrøder; de holder på kvælstoffet, siger Harley Madsen og understreger vigtigheden af, at der bliver gjort noget med hensyn til ålegræsset:

- Du kan sammenligne med en sandørken med en oase eller en skov. Med ålegræs får du langt større biodiversitet. Der er skjulesteder for fisk og smådyr, så det betyder rigtig meget for det marine miljø. Ålegræsset er meget væsentligt, siger han og mener ikke, der er meget, den enkelte borger kan gøre, for at højne vandkvaliteten.

- Umiddelbart er det de store løsninger, der skal til. Det er politikerne, der må træffe beslutning om, hvad der skal ske, slutter han.

arrow Fra frodigt farvand til død mudderbund
03. juni 2021 kl. 12:33 Opdateret: kl. 15:23
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk