27. juli 2021
20210621_004151
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Massiv udrykning til brand - person alvorligt forbrændt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massiv udrykning til brand - person alvorligt forbrændt
Opdateret 21. juni 2021 kl. 06:18
Vordingborg - 21. juni 2021 kl. 00:16
Af Lars Christensen

Søndag aften er der udbrudt brand i en ejendom på Glambæksvej i Vordingborg få hundrede meter fra Gåsetårnet.

Først hørte man et stort brag, derefter gik der ikke lang tid, før brandbilerne var fremme på stedet og fik forhindret branden i at brede sig til naboejendommene.

Både Midt- og Sydsjællands Brand og Redning og politiet er rykket massivt ud for at få situationen under kontrol.

Politiet oplyser, at en person er blevet alvorligt forbrændt, og at vedkommende er blevet fløjet på hospitalet med en lægehelikopter.

"Bygningen på stedet vil formentlig styrte sammen som følge af branden. En person er alvorligt forbrændt. Brandeårsagen kendes pt. ikke. Indsatsen vil fortsætte natten igennem. Vis hensyn omkring indsatsen", oplyser vagtchefen på politiets twitter-profil.

Efterfølgende skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter klokken 02.03, at branden var under kontrol, men at den dog blusser op.

Ifølge politiet kan omkringboende have oplevet eksplosionen kraftig, og har man fået skade på ejendom el. andet bedes man henvende sig til politiet på nummer 114.

Ved ubehag efter røggener bedes man søge læge.

Ifølge politiets seneste tweet mandag morgen klokken 05.31 vil indsatsen på brandstedet formentlig fortsætter et stykke op ad dagen.

Morgentrafikken vil opleve at blive omdirigeret af Hjemmeværnspersonale. Vis hensyn og følg venligst deres anvisninger, lyder det fra politiet.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk