17. oktober 2021
Sådan så det ud, da lastbilen i 2020 besøgte Lundby Efterskole. På trappen er det Mads Mathiesen, der på det tidspunkt var i lære som godschauffør. Eleverne er Mads Cole og Cecilie Nielsen. Foto: Nina Lise
gallery icon

Se billedserie

Sådan så det ud, da lastbilen i 2020 besøgte Lundby Efterskole. På trappen er det Mads Mathiesen, der på det tidspunkt var i lære som godschauffør. Eleverne er Mads Cole og Cecilie Nielsen. Foto: Nina Lise
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lastbilsimulator skal lokke flere unge til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lastbilsimulator skal lokke flere unge til
Vordingborg - 16. september 2021 kl. 16:28
Af Nina Lise

Gennemsnitsalderen i den danske godstransportbranche er høj, og inden for få år vil der mangle chauffører.

Derfor kører 3F, ATL og DTL-A en image- og rekrutteringskampagne, »Job i transport«. Kampagnen inkluderer en Danmarksturné med en specialdesignet truck med indbygget lastbilsimulator. Fredag 17. september triller den ind på parkeringspladsen ved Vordingborg Ungdomsskole og 10. Klasse, Kuskevej 1A, hvor den holder fra klokken 9 til 13.

- Vi oplever, at eleverne synes, at det er en sjov og spændende måde at få kendskab til en branche på. De unge kommer ud af klasselokalet og ind i førerhuset. Det giver dem en mere håndgribelig indsigt i jobbet som chauffør - også hos dem, der allerede er afklarede med, hvad de skal efter 9.-10.klasse, fortæller Magnus Købke, projektchef i Transportens Udviklingsfond, der sammen med Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond står bag roadshowet.

Lastbilens simulator skal give et realistisk billede af, hvordan det er at sidde bag rattet i en lastbil. Eleverne kan også tale med en chaufførlærling, og repræsentanter fra branchen fortæller, hvad der skal til for at tage en erhvervsuddannelse som chauffør. Desuden forsøger man at appellere specielt til pigerne. I Danmark føres kun to ud af 100 lastbiler af en kvinde.

- Der er mange myter om, at kvinder ikke kan køre lastbil. Vi ved, at chaufførjobbet er velegnet til kvinder, og at de kvinder, der arbejder inden for godstransport, betegner det som et arbejde, der passer til deres fysik og øvrige liv, siger Kim René Busch, formand for de to fonde, der står bag kampagnen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk