24. juni 2021
Jesper Adler og Daniel Irvold var begge på talerstolen til de konservatives grundlovsmøde. Her er de med konstitueret formand for den lokale vælgerforening, Lis Torndal.Privatfoto
Jesper Adler og Daniel Irvold var begge på talerstolen til de konservatives grundlovsmøde. Her er de med konstitueret formand for den lokale vælgerforening, Lis Torndal.Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservative satte gang i valgkampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative satte gang i valgkampen
Vordingborg - 06. juni 2021 kl. 10:43
Af Lars Christensen

Det Konservative Folkepartis borgmesterkandidat i Vordingborg Kommune, Jesper Adler, gik modsat mange andre grundlovstalere ikke så meget op i grundlovens historie. I stedet brugte han sin taletid ved partiets grundlovsmøde ved møllebækhusets have ved Langebækgaard til at få sat gang i partiets valgkamp.

- Vores modstandere på venstrefløjen mener altid, at alle kommunale opgaver skal holdes inden for kommunen, men problemet er, at det ikke er den optimale måde at forvalte kommunens udgifter på, lød det fra spidskandidaten, der vil have flere private aktører i spil.

- Dermed siger jeg ikke, at alle opgaver bare skal udliciteres. Der er visse områder, som ikke er velegnede, mens der er andre, som er. Og det er disse velegnede områder, jeg mener vi løbende skal holde i kog, lød det fra den konservative politiker.

- Den offentlige sektor og det gælder også her i kommunen, er blevet ramt af overbureaukratisering. Vi skal have fjernet den skadelige organisering, som fremmer bureaukratisering, fjernet unødigt papirarbejde, fjernet indberetninger om det ene og det andet, fjernet de omklamrende rammer, som tager initiativ og kreativitet fra medarbejderne, forklarer Jesper Adler.

Han mener også, at det er nødvendigt at få gjort op med den 0-fejls kultur, han føler hærger samfundet.

- Ingen mennesker kan arbejde uden at lave fejl. Ingen mennesker kan være kreative og nytænkende uden at lave fejl. Rigtig mange løsninger kommer nedefra, fra dem som har hænderne i hvepseboet. Det er ikke cheferne, som er de bedste til at løse problemerne. Lad os nu udnytte alle de kommunale medarbejderes evner til at finde løsninger, lød det fra borgmesterkandidaten.

Foruden Jesper Adler deltog også nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Irvold på grundlovsmødet med en tale, ligesom vikarierende folketingsmedlem Stine Pilt Olsen lagde vejen forbi.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk