30. maj 2020
Borgmester Mikael Smed (S)  foran sin pc, hvor han kommunikerede med brugerne på Facebook. Screenshot
Borgmester Mikael Smed (S) foran sin pc, hvor han kommunikerede med brugerne på Facebook. Screenshot
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen ligger i bunden med coronasmittede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen ligger i bunden med coronasmittede
Vordingborg - 04. april 2020 kl. 12:00
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vordingborg Kommune er én af de kommuner i landet, som har færrest antal smittede med coronavirus. Det oplyste borgmester Mikael Smed (S) fredag formiddag på Facebook.

- I er dygtige til at overholde retningslinjerne og til at omgå hinanden. Det skal I have ros for. Det er vigtigt for vores sundhedssektor i kommunen at vi hjælpes ad, lød det fra borgmesten i en direkte seance, hvor han svarede på coronarelaterede spørgsmål fra brugerne på kommunens facebookside.

Her følger et udpluk af spørgsmål og svar:

Winnie: Ved du, hvor mange der er smittet i Vordingborg Kommune?

- Jeg har ikke det konkrete tal. Der kan ligge nogle derhjemme, som ikke har været i kontakt med sundhedsvæsenet, og som er i selvvalgt karantæne, indtil de er raske. Men på Statens Serums Instituts hjemmeside kan man se en opgørelse over kommunerne. Her ligger vi et sted mellem 1 til 19 smittede pr. 100.000 indbyggere, og det er noget af landets laveste. I kommunens medarbejderstab har vi p.t. to ud af 3500, som er ramt.

Birthe: Har kommunen nok værnemidler til plejehjem, hjemmehjælp og opholdssteder m.v., når pandemien forventes at toppe efter påske?

- Det ser p.t. fornuftigt ud. Der er dog nogle af værnemidlerne, som kan blive svære at skaffe, hvis vi får mange syge. Lige nu har vi ro i maven, men forklæder kan udfordre os på sigt.

- Værnemidler er landsdækkende reguleret. Vi har for eksempel afgivet værnemidler til Vallensbæk Kommune, som har været hårdt ramt af sygedom på plejecentre.

Susanne: Er der udsendt retningslinjer for hjemmehjælpen, både ved rengøring og personlig pleje, så ansatte og borgere bliver beskyttet?

- Ja, der er en hel masse regler, hjemmehjælperne skal iagttage ude i hjemmene i forhold til hygiejne. De kommer rundt i en masse boliger, og de er særlig opmærksomme på ikke at bære smitten rundt.

Lis: Vi er en del ældre over 80 år, der er gået i selvvalgt isolation. Tænker I på os?

- Vi tænker på jer, men vi ved ikke nødvendigvis, hvad I har brug for, hvis I ikke er i kontakt med kommunens plejesektor. Jeg vil opfordre dig til at give lyd fra dig, så vil vi hjælpe dig med det, du har brug for.

Anette: Hvordan ser det ud med kulturaktiviteterne?

- Vi udsendte en pressemeddelelse i går (torsdag, red), hvor Kultur Idræt og Fritidsudvalget oplyste, at foreninger, som ikke gennemfører aktiviteter i 2020, stadig får tilskud. Støtten bliver udbetalt på baggrund af de aktiviteter, der har været i 2019.

Kenneth: Vil I prøve at nedbringe tiderne til byggesagsbehandlinger?

- Vi har fået barberet tiderne ned. Det har givet ro, at medarbejderne arbejder hjemme.

Annette: Hvis man donerer et beløb for en klipning, som man ikke får foretaget, betragtes det som en indtægt for frisøren eller som en donation?

- Jeg håber, at frisørerne kan tage det som donationer, men jeg ved det ikke. Der skal du nok tale med skattemyndighederne.

Under seancen mente en bruger, at det var godt med en halv times information fra borgmesteren. Mikael Smed udelukker ikke, at han vender tilbage live på Facebook efter påske.

- Så ved vi også, om regeringen har åbnet lidt mere op eller ej, sagde han.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk