17. oktober 2021
I Vordingborg Kommune er vi godt i gang med at opkvalificere invandrere for at sende dem ud i job, siger Anders Andersen (S), formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

I Vordingborg Kommune er vi godt i gang med at opkvalificere invandrere for at sende dem ud i job, siger Anders Andersen (S), formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indvandrerkvinder tager kørekort som led i jobindsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Indvandrerkvinder tager kørekort som led i jobindsats
Vordingborg - 27. september 2021 kl. 05:56
Af Claus Vilhelmsen

Regeringen vil have indvandrerkvinderne i arbejde, og i udspillet for et par uger siden foreslog beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at alle skal yde noget i 37 timer om ugen.

Det har fået Anders J. Andersen (S), formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget til at påpege, at i Vordingborg Kommune er vi godt i gang. Jobcenteret gør nemlig en hel del aktivt for at få kvinderne i gang.

Lotte Svilling, der som chef for Jobcentret står i spidsen for indsatsen, siger, at mange allerede er aktive 25-30 timer.

- Alle er i gang med et eller andet. Det kan være en blanding af sprogskole, virksomhedspraktik eller kommunal aktivering. De skal bare længere op, så de når 37 timer, siger hun.

Kørekort

Jobcentret er i gang med et forsøg med at give indvandrere et kørekort. Pengene kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

- Det kan være vejen til et job som ufaglært social- og sundhedshjælper, hvis de kan køre rundt til borgere, der har brug for hjælp. Eller hvis de kan tage et rengøringsjob, som ofte er tidligt om morgenen, er det nyttigt eller ligefrem nødvendigt at have et kørekort, begrunder Lotte Svilling.

Billede
- Der er kommet mange initiativer under coronaen, og det er enestående for dem, der skal skifte branche, siger chef for Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Lotte Svilling. Privatfoto

Anders J. Andersen tilføjer, at det også kan være specialarbejdere inden for byggebranchen.

Otte mænd og kvinder er i gang med at tage kørekort, og projektet er berammet til at tage tre måneder. Kørelæreren er arabisk talende.

- Hvis det går godt, breder vi projektet ud, lover Jobcenterchefen.

Rengøring

Et andet uddannelsesprojekt handler om rengøringskurser.

- Mange tror, at det at gøre rent er nemt og ikke kræver nogen uddannelse. Men man skal vide, hvilke rengøringsmidler, der skal bruges på forskellige steder, og man skal også kunne læse instruktioner. Hvad kan man blande. Det skal man vide, siger Lotte Svilling.

Ni har været på et erhvervsrengøringsprojekt, og de syv bestod.

Formål

Det hele handler om opkvalificering. Danskkundskaber er ofte et must, men det er også vigtigt at vide, hvordan man agerer på det danske arbejdsmarked. Endelig kan der være faglige kvalifikationer, der skal opkvalificeres for at åbne vejen til et job.

- Er der ikke mænd, der simpelthen ikke ønsker at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet?

- Dem er der faktisk meget få af, svarer Lotte Svilling.

- En virksomhedskonsulent følger den ledige tæt fra den dag, han eller hun træder ind af døren. Vi finder ud af, hvilke kompetencer, de har, og vi kontakter arbejdsgiverne for at formidle jobs. Men vi kan kun sende dem til jobsamtalen. Resten må de selv klare, fastslår Jobcenterchefen.

Bedre muligheder

Mulighederne for efteruddannelse blev i en årrække forringet, så det var svært med loven i hånd at sende arbejdsløse på en fortløbende række af kurser, der kunne sende en arbejdsløs i job i en ny branche.

- Men der er kommet mange initiativer under coronaen, og det er enestående for dem, der skal skifte branche. Man kan endda deltage i opkvalificeringsforløb, selvom man er på sygedagpenge, fortæller Lotte Svilling.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk