16. juli 2020
Bo Manderup førte an i kampen for at bevare parcelhuskvarteret i Lendemarke som i 1970?erne. Arkivfoto: JC Borre-Larsen
Bo Manderup førte an i kampen for at bevare parcelhuskvarteret i Lendemarke som i 1970?erne. Arkivfoto: JC Borre-Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Heftig uenighed om huse i Lendemarke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Heftig uenighed om huse i Lendemarke
Opdateret 26. juni 2020 kl. 10:26
Vordingborg - 26. juni 2020 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er godt nyt på vej til en parcelhusejer i kvarteret Hvedebakken, Rugvænget og Rugbakken i udkanten af Lendemarke. Han får nemlig nu lov til at oppudse - eller filtse - sit hus, selvom Vordingborg Kommunes forvaltning ellers ville have politikerne til at sætte en stopper for hans planer.

Administrationen opfordrede tidligere på måneden Plan- og Teknikudvalget til at udstede et såkaldt paragraf 14 påbud samt lukke et hul i lokalplanen, som tilsyneladende på grund af en uklar formulering gav parcelhusejeren et »smuthul« til projektet. Men udvalget var delt lige over i sagen, og Venstres Bo Manderup valgte derfor at bruge standsningsretten og sende sagen direkte til debat i kommunalbestyrelsen.

Og debatteret, det blev der, da sagen kom for onsdag aften. Talerrækken var lang og kunne sikkert have vokset sig endnu større, hvis ikke borgmester Mikael Smed havde skåret igennem og sendt spørgsmålet til afstemning, hvor udfaldet blev 11 stemmer for et paragraf 14 påbud - men 16 stemmer imod.

Forud havde ellers blandt andre Bo Manderup talt varmt for, at man som politiker har et ansvar for at følge de lokalplaner, der bliver vedtaget - også selvom de er 50 år gamle - og i det hele taget udvise respekt overfor den arkitektur, der kendetegner forskellige kvarterer, om den så er dømt bevaringsværdig eller ej.

- Her er der tale om et fint parcelhuskvarter fra 70'erne, opført i blank mur, som netop i den periode var en udbredt måde at bygge på, og som derfor et udtryk for en tid og en arkitektur, som er væsentlig. Det er vigtigt, at vi bevarer - her konkret i Lendemarke - men der er også andre områder i vores kommune, hvor der er kvarterer med væsentlige værdier for dem, der bor der, sagde Bo Manderup.

Han mente generelt, at Vordingborg Kommune er blevet lidt for hurtige til at se bort fra de vedtagne lokalplaner, men hans synspunkter vandt ikke gehør hos Michael Larsen (R), formand for Plan- og Teknik, som tog ordet for den del af kommunalbestyrelse, som gik ind for at lade huset blive pudset op.

- Jeg kan ikke forstå, at man ikke skal have mulighed for at renovere sit hus, når man bor i et parcelhuskvarter som det her, sagde han.

Spørgsmålene om økonomi, bevaringsværdighed og kommunal troværdighed i forhold til vedtagne lokalplaner blev over den følgende halve time vendt og drejet af en stribe forskellige kommunalbestyrelsesmedlemmer, og meningerne gik på tværs af partigrænser. Det endte dog med 11 stemmer for at udstede påbud mod hus-pudsningen, 16 stemmer for at tillade den, og to blanke stemmer.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk