29. marts 2020
På handelsforeningens generalforsamling præsenterede Doreen Evind fra Sweet & Coffee et nyt projekt med historiske billeder i butiksvinduerne sammen med fotograf Niels Dentrup og rammemager Hans Erik Christensen. 15 butikker har allerede tilmeldt sig projektet. Privatfoto
På handelsforeningens generalforsamling præsenterede Doreen Evind fra Sweet & Coffee et nyt projekt med historiske billeder i butiksvinduerne sammen med fotograf Niels Dentrup og rammemager Hans Erik Christensen. 15 butikker har allerede tilmeldt sig projektet. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handelsforening vil være mere synlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handelsforening vil være mere synlig
Vordingborg - 27. februar 2020 kl. 13:09
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter et år med at få konsolideret foreningens økonomi er Præstø Handel & Erhvervsforening nu klar til at skifte gear. 2020 kommer i høj grad til at stå i markedsføringens og kommunikationens tegn, fortæller formand Rasmus Evind.

- Vi har hyret Henrik Westergaard ind for at få mere kommunikation på de sociale medier, forklarer han.

- Man er nødt til at investere, hvis man vil have det her til at køre ordentligt. Vi begyndte på det sidste år, hvor jeg blev lønnet formand, og næste step er at få styr på vores kommunikation overfor vores kunder, gæsterne i byen og beboerne, forklarer formanden.

Den øgede indsats i forhold til synlighed betyder væsentligt mere indhold på foreningens facebook-side, en nyoprettet instagram-profil for Fransk Forår og et mere struktureret nyhedsbrev, hvor der løbende bliver fortalt om nye tiltag i byen.

- Vi skal blive bedre til at tale hinanden op og bedre til at bruge hinanden. Jeg kan kun opfordre til, at man siger til, hvis man har et kunde-arrangement eller har længe åbent. Det kan være, der er andre der kan have interesse i det, forklarer formanden og fastslår, at det handler om i at få mere opmærksomhed på de mange spændende oplevelser, der allerede findes i byen.

- Aktivitetsniveauet i foreningen skal ikke øges. Tværtimod vil vi gerne overgive de mindre arrangementer i byen til andre foreninger, forklarer formanden og tilføjer, at man blandt andet afprøvede det med fastelavn i den forgangne weekend.

- Hvis vi kan få aktiveret flere frivillige til de mindre aktiviteter, så kan vi i foreningen fokusere på to-tre større events, der virkelig kan trække folk til byen, som for eksempel Fransk Forår, som vi jo gerne vil udvikle endnu mere, tilføjer formanden.

Ved generalforsamlingen tirsdag aften var der en mindre udskiftning i bestyrelsen. Mette Kirkebjerg Pedersen fra »Kærlighed og Ko« ønskede ikke genvalg og i stedet er Jakob Kirkebjerg Pedersen fra »Ole Stol« blevet nyt medlem.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk