7. august 2020
Paula Marie Jensen med telegrammet fra dronning Margrethe, der ønsker tillykke med de 100 år. Foto: J.C. Borre Larsen
Paula Marie Jensen med telegrammet fra dronning Margrethe, der ønsker tillykke med de 100 år. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fru Rutebil-Jensen fylder 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fru Rutebil-Jensen fylder 100 år
Vordingborg - 03. juli 2020 kl. 19:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun gik i spadseredragter og med hat. Og det var sjældent, at busserne trillede af sted om morgenen, uden at de var blevet vasket, støvsuget og tømt for cigaretskod i askebægrene.

Jo, jo. Der var skam stil over det og styr på geschæften, da Fru Rutebil-Jensen stod i spidsen for Præstø Turistfart. Lørdag 4. juli fylder Paula Marie Jensen 100 år.

Det var hendes mand, Heinrich Jensen, der grundlagde rutebilstationen på Grundtvigsvej med kørsel mellem Næstved og Præstø. Paula Marie Jensen overtog forretningen, da hun som 37-årig blev med enke med to små piger.

Det var døtrene Jette Benzner og Grethe Møller Petersen der i dag bor i henholdsvis Næstved og på Jungshoved. Som børn blev de aldrig kaldt andet end Jette Rutebil og Grethe Rutebil.

Som 55-årig solgte Paula Jensen i 1975 virksomheden, der ud over busserne bestod af fire-fem udlejningsvogne, til Møns Omnibusser.

Salget af vognforretningen gav for alvor Paula Marie Jensen tid til at dyrke sin store passion: bridge. Hun var en dygtig kortspiller, der gennem Præstø Bridgeklub fik mange venskaber. Desværre har ingen af de kortglade venner præsteret at blive lige så gammel som Paula Marie Jensen.

Ud over døtrene har Paula Marie Jensen fem børnebørn og fem oldebørn.

Dagens fødselar har ikke de store gaveønsker. Hun håber blot, at der kommer mange mennesker til åbent hus i ældreboligen på Østerbro 31 klokken 10.

Her vil der være smørrebrød og kransekage fra bageren i Bårse.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk