5. december 2019
Udby Gadekær ser vældig idyllisk ud, men er forurenet. Foto: Claus Vilhelmsen
Udby Gadekær ser vældig idyllisk ud, men er forurenet. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forurenet gadekær får en ny chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forurenet gadekær får en ny chance
Vordingborg - 19. november 2019 kl. 20:03
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 15 måneder har det været kendt i forvaltningen, at det ene Gadekær i Udby på Møn er forurenet, men den viden er ikke blevet brugt til noget, skriver Sjællandske.

I sommeren 2018 blev slammet på bunden af gadekæret undersøgt, og det viste sig, at indholdet af tungmetaller, tjærestoffer og oliestoffer er for højt. Det er forurenet, og fjernes det, skal det enten destrueres eller deponeres i et godkendt modtageanlæg. Det må ikke spredes på landbrugsarealer.

- Vi har ikke undersøgt, hvad det vil koste at bortskaffe slammet, for det har ikke været en politisk prioritering. Derfor har vi ikke foretaget os yderligere, siger vandløbsmedarbejder i Byg, Land og Miljø Allan Schmidt.

Men nu sker der noget.
Else-Marie Langballe Sørensen (SF), formand for Udvalget for Klima og Miljø har ikke været opmærksom på problemet. Hun mener, at Udby og Neble (på Sjællandssiden) Gadekær sidst har været på politikernes dagsorden i sidste kommunalperiode.

- Men vi vil gerne tage en drøftelse af det i udvalget, og nu vil jeg tage sagen op. Vi må have en orientering og så må forvaltningen finde ud af, hvad det kommer til at koste at rense slammet, siger hun.

Når gadekæret er forurenet, skyldes det den lemfældighed, hvormed folk behandlede gadekærene med før i tiden.

- Smeden vaskede sit værktøj og folk i almindelighed rensede deres maskiner i gadekæret. Dengang vidste de ikke, hvad affaldsstofferne indeholdt og forstod ikke, hvor meget det forurenede, forklarer Allan Schmidt.

Gadekærene tilhørte tidligere olderlavene, men de eksisterer ikke mere, og som sådan er det nu, kommunerne, der administrerer gadekærene, tilføjer Allan Schmidt.

Det skriver Sjællandske

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk