Salen var stuvende fyldt, men faktummet - at publikummer sad som sild i en tønde - gjorde slet ikke historiefortællingen mindre henrivende.

Besøgende ved lørdagens fortællefest på Smallstars roste arrangørerne, Vordingborg Fortællerkreds og hermed også Marianne Christensen, for de i weekenden vældigt velklingende ordstrømme.

Marianne Christensens dagbog fra USA-opholdet i 1972 dannede krumtap i hendes historie, mens et nyere tiltag, som indbefatter et musikalsk akkompagnement til de mange historier, gjorde kavalkaden af fortællere mere se- og ikke mindst lytteværdig.

Flere kunstnere, fortællere såvel som musikere, var på scenen samtidig, og mens en lod fingrene slå vellydende akkorder langs klaveret, gjorde fortællerne deres for at forføre koncertrummet, som var præget af en larmende tavshed.

Der blev lyttet.

- Det er fantastisk. Et godt arrangement, som publikum tager vel imod, sagde én af tilhørerne, Simon Simonsen, som ikke skulle på scenen, selv om han sagtens kunne have betrådt den.

- Jeg skal ikke på scenen, men det har jeg været før, fortalte fortælleren, som var med ved Faxe Fortælle Festival, som i 2002 og to år frem dannede fortællerammer.

- Vi hjalp hinanden dengang, Marianne og jeg. Det var den første rigtige fortællefestival, jeg kender til, sagde han efterfølgende og rettede en ros til arrangørerne af fortællefesten på Smallstars. Det gjorde Marianne Christensen også, da hun i pausen mellem de fortællende artister havde tid til en tur i frisk luft.

- Som arrangør af festivalen kan jeg jo godt rose mig selv, men jeg vil nu hellere rose alle de deltagende og samarbejdspartnerne for deres vovemod og støtten fra mange sider, forklarer hun.

Læs hele reportagen i Sjællandske mandag