19. september 2019
Stuehuset på Katrinedal bliver alligevel revet ned, selvom afdelingen for Plan og By havde ønsket et forbud mod det. Foto: Vordingborg Kommune
Stuehuset på Katrinedal bliver alligevel revet ned, selvom afdelingen for Plan og By havde ønsket et forbud mod det. Foto: Vordingborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal siger nej til at forbyde nedrivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal siger nej til at forbyde nedrivning
Vordingborg - 16. august 2019 kl. 05:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lykkedes ikke for forvaltningen i Plan og By i Vordingborg Kommune at forhindre nedrivningen af det gamle stuehus på gården Katrinedal på Vandværksbakken i Stege.

Som omtalt i Sjællandske onsdag, har de nye ejere, Frans og Birgitte Langkilde, søgt om tilladelse til at rive stuehuset ned for i stedet at bygge nyt, efter at det har vist sig, at en istandsættelse ville blive betydelig dyrere, end parret havde regnet med. Plan og By-forvaltningen havde imidlertid indstillet til Plan og Teknikudvalget, at der skulle nedlægges et såkaldt §14-forbud mod nedrivningen, da man mener, at bygningen, som hverken er fredet eller klassificeret som bevaringsværdig, ikke desto mindre bør bevares.

Men sådan kommer det ikke til at gå. Et flertal i Plan og Teknik-udvalget valgte nemlig onsdag at gå imod forvaltningen og afvise indstillingen. Det betyder i praksis, at Frans og Birgitte Langkilde nu får den ønskede tilladelse til at rive stuehuset ned.

- Efter købet har man lavet en virkelig tilbundsgående undersøgelse af ejendommens ve og vel og har konstateret, at det vil koste rigtig mange millioner at sætte den i stand. Ejerne har lavet et virkelig stort forarbejde og har forsøgt at få fonde til at støtte arbejdet, men det er ikke lykkedes. Vi mener derfor, at det er en pragmatisk løsning at give lov til nedrivningen, siger Michael Larsen om sagen.

Udvalgets mindretal bestående af Venstrefolkene Bo Manderup og Kirsten Overgaard var dog ikke enige. De mente begge, at sagen skulle have været udsat, mens der blev gjort et nyt forsøg på at få ejendommen SAVE-registreret. Det er den registrering, der indikerer i hvilken grad, en ejendom er bevaringsværdig, men det er tidligere meddelt, at ejendommen på grund af sin beliggenhed bag et bakkedrag og dermed ikke synlig fra offentlig vej slet ikke kan registreres.

- Vi ville gerne have haft afgørelsen udskudt, så vi kunne få et mere kvalificeret grundlag at afgøre den. Vi synes, ejendommen skulle have været bevaret og istandsat. Vi er klar over, at det er en svær opgave, men når man køber en ejendom, må man også have været bevidst om, hvad man går ind til. Vi synes, vores bygningsarv er for vigtig til at sige farvel til en ejendom som Katrinedal, siger Bo Manderup.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk