19. januar 2018
Instruktør Fabian Wullenweber er ansvarlig for, at juletræet bliver stående til ind i februar. Han er imponeret over den velvilje, han har mødt blandt præstøboere, som gerne vil bidrage til hans filmprojekt. Foto: Thøger Raun
gallery icon

Se billedserie

Instruktør Fabian Wullenweber er ansvarlig for, at juletræet bliver stående til ind i februar. Han er imponeret over den velvilje, han har mødt blandt præstøboere, som gerne vil bidrage til hans filmprojekt. Foto: Thøger Raun
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filmnørd satser på Præstø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmnørd satser på Præstø
Vordingborg - 10. januar 2018 kl. 19:45
Af Thøger Raun
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Ninna er murbrækkeren, som skal bane vejen for flere film. Sydsjælland og Møn har alle de locations, man skal bruge til at fortælle gode historier.

Filminstruktør Fabian Wullenwebers tanker vandrer så småt, mens han taler med Sjællandske.

Selv om første scene stadig mangler at blive skudt til instruktørens første soloprojekt, filmen »Ninna«, er planen, at der skal mere gang i den lokale filmindustri.

- Jeg er tilbudt mange opgaver både hjemme og i udlandet, men der er nu noget helt særligt ved at arbejde i Præstø, siger Fabian Wullenweber og tilføjer:

- Og med Højskolen Møn og Steffen Steffensens engagement er miljøet også til at lave mere film lokalt, lyder det fra instruktøren, som dog ikke kan løfte sløret for, hvornår næste projekt går i gang.

- Nu starter vi foreløbig optagelser til Ninna 12. februar og regner med at have premiere inden jul, men hvad der så skal ske, ved jeg ikke. Drømme kan man jo altid.

Drømme var også det, der startede Fabian Wullenwebers karriere.

- Jeg var lidt langsom til at komme i gang med at tale, da jeg var barn, men til gengæld læste og skrev jeg meget. Da jeg var omkring 12 år opdagede jeg film for alvor, og i biografen har jeg haft masser af gode oplevelser, lyder det fra instruktøren, som til tider tog film-kiggeriet til nye højder:

- Jeg havde lidt en særlig tilgang til film. Jeg så for eksempel Blade Runner 17 gange, og da Milos Formans Amadeus havde premiere herhjemme, var jeg i biografen og se den samme film syv aftener i træk, siger han med et grin.

»Ninna« er derfor ikke sat søen for pengene eller berømmelsen.

- Min kone og jeg har sat penge af til at arbejde gratis i tre måneder, hvis det ikke skulle lykkes at få finansieringen på plads. Men den er nu i hus, siger den glade filminstruktør.

Han understreger, at det ikke var nemt at komme i gang.

- Det sværeste var rent mentalt. At man skulle sætte sig selv i gang frem for at vente på én, som kom forbi og smed en opgave. Men jeg er glad for, at jeg gjorde forsøget, lyder det.

Læs mere i Sjællandske torsdag

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk