20. juni 2021
Til hver koncert ved Midsommerdage kan der være 200 publikummer, som kan bevæge sig frit rundt. Foto: Midsommer Festival
gallery icon

Se billedserie

Til hver koncert ved Midsommerdage kan der være 200 publikummer, som kan bevæge sig frit rundt. Foto: Midsommer Festival
Foto: Mads Ogstrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival aflyser men musikken spiller stadig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festival aflyser men musikken spiller stadig
Vordingborg - 14. maj 2021 kl. 20:10
Af J.C. Borre Larsen

I kølvandet på masse-aflysningerne af sommerens festivaler må endnu en festival lade livet. Det er den lille Midsommer Festival i Præstø, som oven på restriktionerne giver op.

- Vi havde håbet på at kunne gennemføre Midsommer Festival 2021 med få ændringer i kapacitet og design af festivalområdet. Men de restriktioner som endte med at gælde, gjorde denne plan umulig, fortæller festivalleder Marc Facchini.

- Særligt er kravet om indhegnede sektioner á 200 mennesker, med egne barer, toiletter, indgange samt udgange, umuligt for os at efterleve. Selv hvis vi havde økonomien til at efterleve den slags krav, kan vi simpelthen ikke se det fede i at beskæmme vores magiske festivalhaver med hegn til højre og venstre. Derfor er vi desværre nødt til at aflyse Midsommer Festival 2021, fortsætter han.

200 kan bevæge sig frit
Midsommer Festival smider dog ikke helt håndklædet i ringen. Midsommer Festival 2021 bliver nemlig til Midsommerdage 2021.

Tre koncertdage og -aftener, på samme tid og sted som den oprindelige festival skulle være afholdt.

Musikprogrammet er en god blanding fra den danske musikbranches øverste hylder indenfor pop-, rock-, folk- og world-musik.

Til hvert arrangement vil der være maksimalt 200 deltagere, hvilket betyder, at arrangementet kan gennemføres som én sektion, hvor publikum har fri bevægelighed på hele arrangementets område.

- Det har været enormt vigtigt for os at planlægge et format, hvor vores gæster kan mærke den rigtige festivalstemning, mens vi har dem på besøg i haverne. Vi afvikler selvfølgelig koncertdagene under de til den tid gældende corona-restriktioner, men i kraft af at vi kun bliver 200 mennesker per aften, er restriktionerne så overskuelige, at de ikke kommer til at gå ud over oplevelsen. Tværtimod tror jeg, at det bliver en kæmpe forløsning for vores publikum, igen at kunne mødes i musikkens og fællesskabets tegn - også selvom vi må koste vores kære gæster ud omkring midnat, som om de ellers ville blive til græskar, siger Marc Facchini.

Midsommerdage 2021 er støttet af Vordingborg Kommune, og har blandt andre Allan Olsen, Fastpoholmen og Bremer/McCoy på programmet.

Billetsalg og det fulde program kan findes hos billetudbyderen Tikkio, på www.tikkio.dk.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk