25. juni 2021
Haven er nu indrettet med to flotte terrasser, en ny scene, legehuse og et overdækket udekøkkenet - plus en masse hyggelige detaljer, som Annette Andersen (til venstre) og Winnie Nielsen glæder sig til at vise frem. Foto: Lene C. Egeberg
gallery icon

Se billedserie

Haven er nu indrettet med to flotte terrasser, en ny scene, legehuse og et overdækket udekøkkenet - plus en masse hyggelige detaljer, som Annette Andersen (til venstre) og Winnie Nielsen glæder sig til at vise frem. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farmors Sommerhave som forvandlet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farmors Sommerhave som forvandlet
Vordingborg - 13. maj 2021 kl. 09:00
Af Lene C. Egeberg

Hyggen er nu til at tage at føle på i Farmors Sommerhave i Stege, som fredag tager hul på sæsonen i forbindelse med Glad Fredag-arrangementet i byen. Haven, der sidste år i princippet bare var en græsplæne med nogle borde og en kogeplade på et lille træbord, har gennemgået en enorm forvandling i det seneste halve år og er nu udstyret med rigtigt, overdækket udekøkken, opmuret terrasse i ét hjørne og træterrasse og scene i et andet hjørne. Ind imellem brudt op med små hyggelige borde, hvor familierne kan tage plads og hygge sig med sommerhavens kreaposer. Og det hele yderligere piftet op med en masse små hyggelige detaljer, så både sommer- og farmorstemningen er sikret.

- Udekøkkenet og træterrassen har vi fået af Fanefjord Sparekasses Fond. Vi ved slet ikke, hvad vi skulle have gjort uden det, siger »Farmor« Annette Andersen, som også kan sende en venlig tanke til flere andre gavmilde sjæle, der har været med til at få sommerhaven til at tage sig så flot ud.

Det store praktiske arbejde er udført henover vinteren og det tidlige forår af havens frivillige, som tidligere på året blev organiseret under en ny bestyrelse - men med de nye og toptunede rammer, har Sommerhaven nu også mulighed for at udvide aktiviteterne, og derfor søger man nu flere frivillige.

- Vi har brug for frivillige til at betjene flere forskellige funktioner - for eksempel billetsalg, hvor familierne for 100 kroner kan købe sig til en kreapose med fire forskellige aktiviteter plus indgang til Farmors hus bag haven, hvor der også vil være underholdning, fortæller Winnie Nielsen, der er sommerhavens frivillig-koordinator.

Ligeledes er der brug for farmødre og -fædre til at styre aktiviteterne ved familiebordene - eller som Annette Andersen udtrykker det - en stationsforstander, der kan fløjte til afgang, når aktiviteterne går i gang og sørge for at hjælpe, hvor der måtte være brug for det.

Desuden vil Sommerhaven også meget gerne i kontakt med folk - børn som voksne - der har lyst til at optræde på den nye scene. Det kan være med alt fra trylleshow og sang til akrobatik eller musik, alt efter hvad evnerne rækker til.

- Vi ser gerne, at alle mulige melder sig til at komme. Vi kan ikke give noget for det andet end pandekager, og så skal vi nok sørge for, at der bliver klappet højt, lover Annette Andersen.

Endelig håber hun og resten af holdet bag Sommerhaven også, at nogle kendte mennesker - og dem er der jo nok flere af, der holder ferie på Møn - får lyst til at melde sig som »Ugens Pandekagebager« hver tirsdag på markedsdagene i byen. Ikke en hård tjans, da der nok højst skal sættes en time af til at snakke med børnene og deres familier, få taget fotos og så altså bage pandekager, lover Annette Andersen og Winnie Nielsen.

- Og det er simpelthen så hyggeligt at være her og se børnene gå rundt og lege, siger Winnie Nielsen, der også påpeger, at folk der melder sig til enten det ene eller det andet ikke behøver at frygte hårdt fysisk arbejde.

- Alt det store arbejde er overstået. Nu er der kun det hyggelige og sjove tilbage, siger hun, der kan kontaktes på telefon 28 57 11 62, hvis man gerne vil melde sig.

Farmorhusets Sommerhave i Skt. Knudsstræde i Stege holder åbent første gang i år på fredag fra klokken 15 til 18. Her er der åbent hus, hvor man kan komme rundt og se både haven og huset, og ind imellem kan man få sig en portion gratis rabarbergrød i haven.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk