13. juni 2021
Tyskerne besatte Danmark 9. april 1940, men kom først dagen efter til Bornholm. - Som drenge var vi ofte på havnen i Rønne, fordi der var masser af aktivitet. Vi så blandt andet tyske  krigsskibe og ubåde. Ubådene stank af mados og dieselolie, og ubådsfolkene gik altid i lyst lædertøj, husker Henning Fält-Hansen. Foto. J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

Tyskerne besatte Danmark 9. april 1940, men kom først dagen efter til Bornholm. - Som drenge var vi ofte på havnen i Rønne, fordi der var masser af aktivitet. Vi så blandt andet tyske krigsskibe og ubåde. Ubådene stank af mados og dieselolie, og ubådsfolkene gik altid i lyst lædertøj, husker Henning Fält-Hansen. Foto. J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far opdagede Hitlers hemmelige bombe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Far opdagede Hitlers hemmelige bombe
Vordingborg - 09. april 2019 kl. 04:29
Af J.C. Borre Larsen

Først på eftermiddagen 22. august 1943 ringer telefonen hos politiassistent Johannes Hansen i Rønne.

arrow Læs også: Danske piloter skudt ned den 9. april

En flyvemaskine af en eller anden art er faldet ned på en roemark ved Bodilsker. Johannes Hansen underretter straks kaptajnløjtnant Hasager Christiansen, og de aftaler, at Hansen skal samle ham op på vejen. Mens vognen står med motoren i gang ude på gaden, gør Johannes Hansen det, som han egentlig skulle have gjort som det allerførste: Han ringer til tyskerne for at fortælle om nedstyrtningen. Naturligvis med et så ligegyldigt tonefald som muligt. Med speederen i bund ankommer de to danskere før tyskerne til marken. Her ligger spredte rester fra noget, som Johannes Hansen i første omgang ikke aner, hvad kan være. På flere vragdele står der »V1-83« malet med sort.

Johannes Hansen tager billeder, og han når efterhånden frem til, at det må være resterne fra en genstand, der er drevet frem efter raketprincippet.

Han kan også ud fra øjenvidnerne bestemme retningen. Alt tyder på, at det, der ligger på marken, kommer fra Peenemünde i det nordlige Tyskland, hvor tyskerne har forsøgsstation.

Johannes Hansen får efterfølgende fremkaldt billederne, seks i alt, han får lavet kopier, og han sender et sæt til London.

Det første spørgsmål, tyskerne havde stillet, da de ankom til marken i Bodilsker, var: Er der taget billeder? Svaret fra Hasager Christiansen og Johannes Hansen var nej.

Tungemålet afslører ubønhørligt herkomsten. Selvom 85-årige Henning Fält-Hansen har boet i Vordingborg siden 1960, taler han stadig med syngende bornholmsk dialekt.

Henning Fält-Hansen er sammen med sine tre søskende opvokset i Rønne. Her oplevede han som barn den tyske besættelsesmagt sætte demokratiet ud af spil. Henning Fält-Hansen var 10 år, da hans far, politibetjent Johannes Hansen, i al hemmelighed sendte billeder af det, der skulle vise sig, at være V1-bomben til den engelske efterretningstjeneste i London.

V'et stod for Vergeltung, på dansk gengældelse, fordi Hitler ville gengælde de allieredes hårde bombeangreb på tyske byer.

- Det var et held, at tyskerne på Bornholm ikke anede ikke, hvad det var for noget, der var faldet ned. De stod og rystede på hovedet, men far og Hasager Christiansen havde en fornemmelse. Hitler havde jo talt om sit hemmelige våben, fortæller Henning Fält-Hansen.

Det lykkedes dog tyskerne at opsnappe et sæt af de fremkaldte billeder, og efter Gestapos grundige efterforskning pegede pilen kun i én retning - Bornholm og Henning Fält-Hansens far, der havde benægtet, at der var fotograferet.

- Far bliver kaldt ind på tyskernes hovedkontor i Rønne. Her lægger kaptajnen de seks billeder på bordet. 'Hansen, har De taget disse billeder?' 'Ja, det er mig. Det står i min stillingsbeskrivelse, at jeg skal fotografere. Da jeg blev spurgt, troede jeg, at det drejede sig om tilskuerne. Og de havde ikke fotograferet.' Det fortæller far, og det redder ham.

Johannes Hansen får lov til at gå, mod at han ikke flygter fra Bornholm.

Året efter kom en ny tysk forhørs-delegation til Rønne. Johannes Hansen blev denne gang smidt i Vestre Fængsel i København.

- Han var væk hele sommeren, fortæller Henning Fält-Hansen.

Johannes Hansen blev løsladt i august 1944, men han fornemmede, at det var en stakket frist.

Henning Fält-Hansens far gik under jorden, indtil han i november 1944 besluttede sig for at flygte med familien til Sverige.

- Vi fik at vide, at vi skulle til familie-komsammen i Allinge. Min mors familie er fra Allinge. Vi var lige kommet ind ad døren, da der blev sagt: Vi skal til Sverige. Nu!

Johannes Hansen har lavet en aftale med fiskeren Axel Hansen, der i sin kutter Ramona vil smugle familien og en lokal rektor til Sydsverige.

- Ramona lå på én af de yderste moler i Allinge Havn. Ikke langt derfra lå rutebådene til København, hvor tyskerne holdt opsyn, fordi det krævede tilladelse at forlade øen. Vi skyndte os i mørket at hoppe ned i båden.

Skipperen havde sejlet mange illegale ture til Sverige. Fremgangsmåden var altid den samme. Kursen blev først sat mod Christiansø, for derefter med slukkede lanterne at forsvinde i natten med retning mod Simrishamn. Imens sad familien Hansen syge og dårlige nede i lukafet.

- Båden vuggede, og der stank af olie og fisk. Der gik ikke lang tid, før far måtte have fat i spanden, for vi kastede op. Det var et helvede.

I lukafet kunne familien på et tidspunkt høre, at motoren stoppede. Skipperens bedstemand stak hovedet ned og hviskede, at der muligvis lå en tysk patruljebåd i nærheden. Efter en times tid viste det sig at være falsk alarm.

- Vi sejlede en halv time til, og så blev der endelig sagt: 'Nu kan I godt komme op.' Da vi kom op i mørket, kunne vi se hele den svenske kyst med lys. Det var et vidunderligt.

Johannes Hansens billeder af V1-bomben var sammen med andre efterretninger med til, at Hitler først kunne affyre V1-bomberne i sommeren 1944, hvilket var med til at gøde jorden for de allieredes fremrykning. Derudover lærte briterne V1-våbenet så godt at kende, at de kunne nå at opbygge et effektivt forsvar.

- Vi børn vidste ikke, hvad far lavede. Vi skulle jo ikke sladre. Men jeg tænker, at det må have været en stor lettelse for mine forældre at komme til Sverige, at slippe for presset. Hvis min far under de mange forhør ikke havde holdt styr på, hvad han havde sagt, var han sikker på en dødsdom for spionage.

Fält-Hansen-familien vendte tilbage til Bornholm i sommeren 1945. Kun for at opleve, at øen endnu en gang er under besættelse, denne gang af russerne. Der skulle gå knap et år før Bornholm efter resten af landet blev frit. I dag tager Henning Fält-Hansen demokratiet og friheden for givet.

- Jeg kan slet ikke forestille mig at leve uden.

Kilder: Ud over interview med Henning Fält-Hansen stammer oplysningerne fra bogen »Bornholm besat«.

arrow 9. april 1940: Sådan forløb besættelsen på Sjælland
09. april 2019 kl. 05:22 Opdateret: kl. 06:50
arrow Se billeder: Besættelsen drager
12. april 2018 kl. 11:09 Opdateret: kl. 08:22
arrow Se billederne: 9. april på flyvestationen markeret
09. april 2015 kl. 15:16 Opdateret: kl. 12:19
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk