22. juni 2021
At etablere udskoling i Nyråd er ikke et nulsumsspil. Til gengæld vil det gavne totaløkonomi, siger Morten Matras. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

At etablere udskoling i Nyråd er ikke et nulsumsspil. Til gengæld vil det gavne totaløkonomi, siger Morten Matras. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far frygter syltekrukke - efterlyser politiske svar selvom der snart er valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Far frygter syltekrukke - efterlyser politiske svar selvom der snart er valg
Vordingborg - 07. maj 2021 kl. 18:46
Af Nina Lise

Kampen for at få etableret udskoling på Kulsbjerg Skole afdeling Nyråd har fået initiativtager Morten Matras til at oprette en gruppe på Facebook.

Her er der foreløbig lidt over 100 medlemmer og delte meninger om emnet. »Vores datter går i 7. klasse på Stensved Skole. Hun stortrives« lyder det fra en forælder. »Jeg er mor til en dreng i 3. klasse og synes, det er et attraktivt og spændende forslag. Jeg er overbevist om, at det vil gøre, at flere ikke valgte Kulsbjerg Skole fra på mellemtrinnet« skriver en anden.

- Jeg kan se, hvor passionerede folk i Nyråd er omkring muligheden for at etablere en udskoling lokalt. Debatten er livlig, og forskellige synspunkter udveksles - præcis som en god debat skal foregå, siger Morten Matras og tilføjer, at debatten også foregår i Nyråds bygruppe på Facebook.

Her er der blandt andet en, der skriver, at pengene kunne være bedre brugt andre steder i det kommunale skolevæsen. Skolernes økonomi er trængt, erkender Morten Matras. Alligevel mener han, at en udskoling er værd at undersøge.

- Det er ikke et nulsumsspil. Min påstand er, at man ved investering kan generere flere penge til skolen. Derfor vil det være skørt ikke at regne på det, fastslår han.

Tiltrækker skatteborgere

Han mener, at perspektivet er større end som så. Flere børn giver flere penge til skolen, men en god skole vil også kunne tiltrække flere skatteborgere, der igen kan øge elevtilgangen. Flytter der bare fem elever til byen, har det ifølge hans beregninger stor indflydelse på skolens budget.

- Jeg prøver bare at beskrive, at det er ret mange penge, man kan tillade sig at bruge, fordi det vil øge skolens budget. Da jeg så tallene, blev jeg overrasket. Det er jo vildt, så mange elever - cirka halvdelen - der er søgt væk, inden de går ud af 9. klasse.

Han hæfter sig ved, at Jan Christensen, direktør for skoleområdet, har udtalt, at bygningerne skal være der.

- Men det er ikke på alle klassetrin, at der er to spor, så det er ikke sikkert, at alle lokaler er i brug som klasselokaler, siger Morten Matras.

Han mener, at man måske kan tænke noget af samlingssalen eller biblioteket ind i et lokalepuslespil, ligesom en mulighed kunne være at bygge videre på hallen - eventuelt i højden - når den skal renoveres.

Drop vanetænkning

I det hele taget mener Morten Matras ikke, at man skal lade sig begrænse af vanetænkning.

Tværtimod er han overbevist om, at en udskoling i Nyråd vil give et plus på Kulsbjerg Skoles totaløkonomi til glæde for alle skolens matrikler. Det vil højne kvalitet og trivsel for det enkelte barn og få flere elever til at blive på skolen, fordi et - efter hans mening - utryghedsskabende skoleskift ikke tvinger mor og far til at overveje privatskole.

- Spørgsmålet er, om vi skal lade stå til, blot fordi nogle forældre fra Mern er bange for, at debatten alene kan risikere at føre til lukning af deres skole. Skal vi fortsat udsætte vores børn for det - blot fordi politikerne gør alt, hvad de kan, for at udskyde debatten til efter kommunalvalget, spørger Morten Matras.

- Mit svar er nej. Lad os få regnet på, hvordan økonomien ser ud i forhold til at få etableret en udskoling i Nyråd. Og lad os høre, hvad de enkelte politikere mener om forslaget, siger han.

Mister millioner

Som tidligere skolebestyrelsesmedlem ved Morten Matras, at det er dyrt at drive skole. Lærere og administrativt personale skal aflønnes og lokaler vedligeholdes. Han har lavet et regnestykke, hvor han tager udgangspunkt i, at kommunen giver et tilskud pr. matrikel og pr. barn.

Han har brugt data, som han på forespørgsel har fået fra Kulsbjerg Skoles administration. Desuden har han brugt data fra sin tid i skolebestyrelsen om skoleskift, resultater fra de nationale tests og andelen af forældre, der anbefaler deres eget barns skole.

Tilskud forsvinder

Ifølge Morten Matras har Kulsbjerg Skole et budget på omkring 50 millioner kroner. Fordelt på 671 elever konkluderer han, at kommunen betaler i gennemsnit 74.515 kroner pr. barn pr. år, som dog ikke alle tilfalder barnet.

- Men vi kan fint antage, at går et barn ud i starten af 5. klasse, mister skolen indtægt fra kommunen de resterende fem år, barnet ikke går på skolen. Antager vi, at tilskuddet er 50.000 kroner pr. barn pr. år, mister skolen altså i alt indtægter på 250.000 kroner, forklarer han.

Fra 2017 til 2020 forsvandt der hvert år fra afdeling Nyråd i gennemsnit fem elever fra 5. klasse og 4,5 elever fra 6. klasse.

Ifølge Morten Matras beregninger har skolen mistet 1.250.000 kroner for de elever, der er smuttet i femte klasse, og 900.000 kroner for de elever, der er smuttet i 6. klasse. I alt 2.125.000 kroner hvert år de seneste tre år alene fra mellemtrinnet i Nyråd.

- De penge kunne have været brugt bedre på lokaler, lønninger eller begge dele. Forestiller vi os, at der i Nyråd skal bygges nye lokaler for 10 millioner kroner for at kunne huse tre klassetrin, kan disse penge være tjent hjem på fem år. Så ja - jeg tror på økonomien kan være rigtig god i en investering i lokaler til at huse en udskoling i Nyråd, fastslår Morten Matras.

- Når det gennemsnitlige frafald i udskolingen i Stensved samtidig er 7,25 elever i 7. klasse og 13,25 elever i 8. klasse, danner der sig et billede af, at det alene ud fra skolens egen økonomi kan være værd at overveje at investere i lokaler, hvis vi tror på, at det vil få færre til at skifte folkeskolen ud med en privatskole, fortsætter han.

Horrible tal

Ifølge Morten Matras er der på en typisk årgang i Nyråd omkring 40 elever i 4. klasse.

I 5. klasse forsvinder fem elever, og i 6. klasse forsvinder yderligere 4,5 elever. Så er der 30,5 elever tilbage, som i 7. klasse blandes med børnene fra Mern og Stensved men ifølge Morten Matras stadig udgør den største gruppe på årgangen.

- Hvis vi antager, at halvdelen af de 7,25 børn, der forsvinder i 7. klasse, kommer fra Nyråd, er yderligere 3,5 børn fra den oprindelige Nyråd-årgang forsvundet. Så er der 27 elever tilbage. I 8. klasse forsvinder 13,25 elever. Hvis vi antager, at halvdelen af dem - knap syv elever - er fra Nyråd, har vi 20 elever tilbage ud af den oprindelige Nyråd-årgang på 40 elever, siger Morten Matras.

- Min tese er, at vi kan undgå rigtig mange af disse skoleskift, hvis vi laver en udskoling i Nyråd. Det efterlader skolen med en dårligere økonomi end nødvendigt. Og det efterlader kommunen med et ringere resultat fra afgangsprøven, fortsætter han.

Kompliceret regnestykke

77.309 kroner. Det er det beløb, Vordingborg Kommune i 2021 har budgetteret med at bruge pr. skoleelev.

Tallet stammer fra ECO-nøgletallene fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, men det dækker over meget andet end bare bøger, computere, lærere og tag over hovedet.

Renser man tallet for fællesudgifter, befording, udgifter til specialundervisning, bidrag til staten for privatskoleelever samt en række andre udgifter, der fremgår af nøgletalstabellen, når man frem til 47.301 kroner pr. elev pr. år.

Alligevel kan man ikke stille regnskabet så firkantet op, som Morten Matras gør det, siger Jan Christensen, direktør for blandt andet skoleområdet i Vordingborg Kommune.

- Det er nogle meget komplekse økonomiske modeller, man bruger. Man regner på alle mulige omkostninger og dividerer, og så får man et tal. Men det er et gennemsnitstal, der spænder over alle typer elever - lige fra de allermest ressource- tunge med behov for virkelig meget støtte til dem, der er helt selvkørende, forklarer Jan Christensen.

Han tilføjer, at en skole, der får en ny elev, ikke får ekstra 77.309 kroner at rutte med. En del af pengene går til fællesudgifter og ligger i forvaltningens kasse.

Skolen får heller ikke 47.301 kroner - dertil er ECO-nøgletallene for overordnede og i øvrigt skabt til et andet formål, som er at sammenligne sig med andre kommuner.

Og når der endelig triller ekstra penge ind på kontoen, kan man ikke regne med, at de kommer samtidig med, at eleven starter. Både en årlig elevtalsopgørelse og en årlig demografiregulering spiller ind, og de to følger ikke skoleåret. Desuden er man også nødt til at regne på, hvornår effekten slår igennem. Der er mange hensyn bygget ind i den økonomiske model, siger Jan Christensen.

- Men én ting er korrekt: Hvis en skole vedvarende får flere elever, vil skolen også få flere penge, fastslår han.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk