1. juni 2020
En nu 42-årig mand må fire måneder i fængsel, hans bil bliver konfiskeret, og han må ikke køre andet end lille knallert de næste 10 år. Foto: Claus Vilhelmsen
En nu 42-årig mand må fire måneder i fængsel, hans bil bliver konfiskeret, og han må ikke køre andet end lille knallert de næste 10 år. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængsel og konfiskation af bil efter grim trafikulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængsel og konfiskation af bil efter grim trafikulykke
Vordingborg - 31. marts 2020 kl. 18:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Claus Vilhelmsen
I en ordentlig koger smadrede en nu 42-årig mand ind i et hegn, et hus og et træ i Sønderby ved Borre 21. august 2017.

At manden, der bor i Høje Taastrup mistede herredømmet over bilen, var ikke så underligt, for hans spirituskørsel var ikke bare et par bajere over stregen, den lå på mere end 2,0.

Ulykken skete kl. tyve minutter i otte om aftenen, hvor det er helt lyst, og der var tale om en soloulykke.

Føreren havnede i Retten i Nykøbing Falster to et halvt år efter, inden retssystemet lukkede ned på grund af coronakrisen. Her blev det klart, at han havde været så fuld, at hans kørsel i den tilstand alene begrundede, at hans bil blev konfiskeret. Det blev den da også.

I retten blev hans tidligere - og senere - synderegister oprullet, og det viste sig, at han flere gange tidligere havde kørt uden kørekort. Det takseres også til konfiskation af bilen.

Kvæstet passager

Herudover røg han i fængsel i fire måneder, og han må ikke køre bil de næste 10 år.

Den hensynsløse kørsel gik ikke kun ud over ham selv, men især over den passager, der sad ved siden af ham.

Det kostede passageren fire brækkede ribben, et brækket kraveben og en punkteret lunge. Derfor var føreren i det oprindelige anklageskrift også anklaget for »uagtsom betydelig legemsbeskadeligelse efter straffelovens § 249, 2. Men af uvisse årsager blev det punkt taget ud, inden et senere anklageskrift blev udarbejdet.

Udover disse anklager, som var de mest alvorlige, blev den 42-årige også dømt for at have kørt bil et halvt års tid senere, da han blev stoppet ved Circle K i Jyllinge. Og et par uger senere i januar 2018 blev han endnu engang afsløret i at køre bil. Han blev standset ved McDonalds i Vallensbæk Strand, og denne gang havde han også drukket.

Hans næste køretur bliver på cykel eller lille knallert - i hvert fald hvis det står til dommeren og de to domsmænd.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk