20. maj 2018
Det ser voldsomt ud, som fåreklipper Mick Mulcahy står der med saksen, men fårene tager det pænt.
gallery icon

Se billedserie

Det ser voldsomt ud, som fåreklipper Mick Mulcahy står der med saksen, men fårene tager det pænt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fårene klippes inden græsning ved Præstø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fårene klippes inden græsning ved Præstø
Opdateret 17. maj 2018 kl. 16:12
Vordingborg - 17. maj 2018 kl. 16:09
Af Tekst og foto: Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

2 min. 15 sekunder. Så kort tid tog det den professionelle fåreklipper Mick Mulcahy at klippe et får torsdag formiddag, skriver Sjællandske. Alligevel blev det »kun« til omkring 10 får i timen, for ind imellem skulle han slibe kniven, skifte batterier og det løse.

Vordingborg Kommune har 50 får gående ved jordbassinerne bag Sukkerfabrikken i Lendemarke på Møn om vinteren, og når foråret oprinder, har de udviklet en tyk vinterfrakke. Den skal fjernes, inden fårene gennes ind i en lastbil og sættes af ved Præstø Fjord.

- Siden 2012 har vi inviteret offentligheden til at se på, når fårene klippes. Der kommer børnehaver og ældre fra plejecentre og bare almindelig mennesker, der gerne vil se det, siger fodermester Lars Hansen, som er ansvarlig for fårene.

Kommunen bruger fårene til naturpleje. Det vil sige, at i stedet for at bruge benzindrevne maskiner til at holde græs og buske nede, holder kommunen får.

- Ved jordbassinerne har vi et problem med bjørneklo, men dem er fårene gode til at holde nede. Ved Præstø Fjord æder de græs, og det er til stor hjælp for fuglelivet. Ornitologerne siger, der er omkring 100 fuglearter ved fjorden.

- Når de bliver kørt op til fjorden, får de først en uge på Næbbet, så vegetationen kan blive kørt i bund. Nogle få af fårene bliver der hele sommeren, men de fleste bliver kørt ud på Holmene, hvor de æder græs og siv, forklarer Lars Hansen.

Fårene har et godt liv.
- De får økologisk foder, og ingen bliver sendt til slagteriet. Vi har får, der er 20 år, og de dør af alderdom, siger fodermesteren.

Det kræver et helt specielt håndelag at klippe fårene. Derfor er det ikke kommunens egne folk, der gør det.

Men på Sjælland bor en mand fra New Zealand, som kender branchen fra sin tid dernede.

Mick Mulcahy har også deltaget i konkurrencer i sti tidligere hjemland, og når det går løs, foregår det anderledes hurtigt.

- 20 får på 15 minutter, griner Mick Mulcahy, som i 16 år har været gift med den samme danske kvinde i Greve.

Det skriver Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk