22. oktober 2021
Willi Becke, formand for Vordingborg Erhvervsforening, kæmper for at få en motorvej fra Bårse til Næstved, men trafikordførerne er end ikke vendt tilbage på hans henvendelser. Foto: Lars Christensen
Willi Becke, formand for Vordingborg Erhvervsforening, kæmper for at få en motorvej fra Bårse til Næstved, men trafikordførerne er end ikke vendt tilbage på hans henvendelser. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervsfolk er skuffede over ny trafikplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervsfolk er skuffede over ny trafikplan
Vordingborg - 01. juli 2021 kl. 05:20
Af Lars Christensen

Det er for uambitiøst kun at kigge mod København. Politikerne i folketinget bør i langt højere grad kigge på, hvordan man kan få løftet hele Sjælland op med en bedre infrastruktur.

arrow Læs også: Skuffet direktør efter motorvej i 2031: Vi kan ikke få investeret så meget som én mursten

Sådan lyder meldingen fra Vordingborg Erhvervsforening, hvor formand Willi Becke langtfra er imponeret over den nye trafikplan, som politikerne præsenterede tidligere på ugen.

Erhvervsforeningen havde på forhånd skrevet et brev til alle trafikordførerne på Christiansborg i håb om at få ændret trafikplanen, men det er ikke lykkedes.

- Vi vil godt opfordre jer til at overveje at træffe en bedre beslutning end den der er lagt op til i det nuværende forslag. Et forslag, der godt nok lægger op til en motorvej mellem Rønnede og Næstved, men som skærer den sydøstlige del af Sjælland væk og efterlader en kommune som Vordingborg i nødsporet på flade dæk, lyder det i brevet til trafikordførerne.

Erhvervsforeningen foreslår helt konkret, at man laver en motorvej fra Bårse til Næstved. Ikke som erstatning for den allerede foreslåede motorvej fra Rønnede til Næstved, men som et supplement.

- Det er en fremtidssikret transportløsning, der vil sikre at vi får bundet Sjælland sammen - at vi fuldender trafikinfrastrukturen på Sjælland, forklarer Willi Becke, der ærgrer sig over, at man ikke har fået nogen som helst respons fra trafikordførerne.

- Det undrer os, at politikerne ikke kan se de store linjer i det her. Når man nu står med det største infrastrukturprojekt længe i form af Femern, så er det for åndssvagt, at man ikke får koblet hele Sjælland på, forklarer Willi Becke og fremhæver, at den motorvej, der skal bygges fra Rønnede til Næstved er tænkt til slet ikke at have en tilkørsel fra syd.

- Alt, der bygges, peger kun mod København. Det er for dumt, at man ikke får tænkt Sydsjælland og Lolland-Falster med ind, lyder kritikken fra erhvervsforeningens formand.

Det anslås, at en motorvej fra Bårse til Næstved vil koste cirka to milliarder kroner. Strækningen er på knapt 16 kilometer afhængig af linjeføringen. Det er i den store sammenhæng knapt 4 procent af den samlede pris for Femern-forbindelsen, pointerer erhvervsforeningens formand, der vil fortsætte med at italesætte Bårse-Næstved motorvejen hver gang han får en mulighed.

- Man kan jo håbe, at nu hvor Rønnede-Næstved er udskudt, at politikerne får tid til at tænke sig om en ekstra gang, lyder det fra formanden.

arrow Debat: Motorvejen kommer... i 2031
02. juli 2021 kl. 11:03 Opdateret: kl. 11:03
arrow Hvor meget skal et skulderklap koste?
29. juni 2021 kl. 22:39 Opdateret: kl. 22:39
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk