23. september 2021
Som det ses af kortet, er det næsten umuligt at udvikle noget som helst, hvis kystnærhedszonen på tre km skal håndhæves stramt. Illustration fra planmaterialet.
gallery icon

Se billedserie

Som det ses af kortet, er det næsten umuligt at udvikle noget som helst, hvis kystnærhedszonen på tre km skal håndhæves stramt. Illustration fra planmaterialet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu et forsøg gøres for en bocartbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Endnu et forsøg gøres for en bocartbane
Vordingborg - 15. september 2021 kl. 19:00
Af Claus Vilhelmsen

Både borgmester Mikael Smed (S) og Plan- og Teknikudvalgets formand Michael Larsen (R) ønsker at drøfte de dispensationsmuligheder, der er i loven, og som de mener, der ikke er kigget på, med bolig- og erhvervsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Sagen er bocartbanen vest for Tjørnemarke, som alle lokale med undtagelse af en enkelt nabo ønsker.

Bocartbanen er ellers røget ind i et dødvande, efter at Bolig- og Planstyrelsen har sagt nej, først skriftligt og derefter på et møde med bl.a. Vordingborg Kommunes planchef Anja Valhøj.

Sidst har Udvalget for Plan og Teknik dæmpet forventningerne til et absolut lavpunkt hos direktør for Bocart Aps Thomas Kainø Jensen ved at følge forvaltningens anvisning. Efter mødet 8. september sagde udvalgets formand Michael Larsen:

- Indenrigs- og boligministeriet er ikke kun kommet med en indsigelse. Det, de er kommet med, tolker vores administration som et veto, og hvis vi går imod det, så har vi et kæmpe problem.

Har ikke givet op

Men Michael Larsen har ikke givet op.

- Vi skal fortsætte med at gøre indsigelse over for Kaare Dybvad Bek. Ministeren må overbevises om, at når man laver en lovgivning som den her, der forhindrer aktivitet inden for tre km fra kystlinjen, låser man det hele fast, siger Michael Larsen.

Bolden ligger hos borgmesteren, som kan tage kontakt til ministeren, og det vil han gøre. Mikael Smed siger om forventningerne til en sådan kontakt:

- Idet ministeren selv har underskrevet brevet, der er et veto - forventer jeg han kan og vil sætte sig til bordet og se på, om alle dispensationsmuligheder er vendt. For os i Vordingborg kommune handler det ikke alene om den konkrete sag, men vores muligheder for yderligere udvikling, da vi jo har DK's længste kommunale kystlinje.

- Det er svært at gøre mere end opfordre politikerne på Christiansborg til at involvere sig. Det handler om, at der over en bred kam gerne vil skabes balance i Danmark, men de muligheder vi selv har for at gøre en forskel og skabe uddannelse og arbejdspladser, det afvises kategorisk - de temaer vil vi slå på. Det kan komme på tale, at vi henvender os til alle de relevante ordførere og ad den vej forsøger at skabe opmærksomhed, men i første omgang er det ministeren, vi forventer vil gå positivt ind i det, siger Mikael Smed.

Udvikling af udkanter

Erhvervsmanden og iværksætteren Steffen Steffensen (K) er inde på borgmesterens partitilhørsforhold til ministeren og opfordrer til at presse på.

- Kaare Dybvad Bek er blevet kendt på, at Danmarks udkanter skal udvikles, og han har oven i købet skrevet en bog om det. Hvis ikke vi med hamsom har det som resortområde, kan udvikle Møn, hvornår kan det så lade sig gøre, spørger Steffen Steffensen retorisk.

Han mener, at de lokale repræsentanter skal gøre, hvad de kan, for hvem har ret? Når en kommune og en styrelse har forskellige opfattelser, kan det lige så godt være kommunen, der har ret, siger han.

- Vi må ikke give op halvvejs. Vi må tage de armlægninger lokalt. Og hvorfor ikke? Der bliver jo næsten dagligt lavet foretaget aktiviteter inden for kystnærhedszonen. Her har styrelsen fortolket loven meget stramt, mener Steffen Steffensen.

Planer i skuffen

Hos Bocart Aps er humøret ikke særlig højt efter styrelsens nej og udvalget for Plan og Tekniks anerkendelse af brevet fra styrelsen med ministerens underskrift som et veto.

Billede

Humøret har nået et lavpunkt hos direktør i Bocart
Aps Thomas Kainø Jensen. Foto: Lene C. Egeberg


Sagen er, at med håndhævelsen af kystnærhedszonen og inddragelse af skovbyggelinjer og kirkelinjer kan kun 3,8 kvadratkilometer af Møn teoretisk set bruges til formålet. Eller med andre ord, så er 98,3 procent af øen udelukket.

- Vi har indtil videre lagt planerne i skuffen og så arbejder vi videre med at bygge bocarts, som vi sælger til hele Nordeuropa. Vi har seks ansatte og skal til at ansætte nr. syv, fortæller Bocarts direktør Thomas Kainø Jensen.

Planloven

Han har opgivet de andre placeringer, der kunne være tale om i Vordingborg Kommune. Nu satser han på, at der mirakuløst kommer en ny besked fra ministeren, eller at planloven bliver lavet om.

- I 2017 blev Folketinget enig om at revurdere planloven. I en evaluering står der, at øer skal vurderes mere lempeligt. Men det skal jo også blive til lov, før der kan administreres efter det, erkender Thomas Kainø Jensen.

Hvis bocartbanen bliver til noget, mener han, at det vil resultere i ca. 25 arbejdspladser.

Han understreger, at Kystdirektoratet har sagt god for banen, bare der bliver et beplantningsbælte på seks meter rundt om banen, så den ikke kan ses.cv

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk