20. februar 2019
Der var stor interesse for at deltage i Skolernes Skakdag, og eleverne gik til den med liv og sjæl. Foto: Mikkel Strange
Der var stor interesse for at deltage i Skolernes Skakdag, og eleverne gik til den med liv og sjæl. Foto: Mikkel Strange
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eleverne gik løs på skakbrikkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eleverne gik løs på skakbrikkerne
Vordingborg - 09. februar 2019 kl. 14:59
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var et leben uden lige, da 152 elever fra de fire afdelinger af Gåsetårnsskolen mødtes til drabelige dyster på 64 felter hele fredagen, skriver Sjællandske.

Ca. 50 piger og 100 drenge havde meldt sig til, og de blev alle inddelt i årgange.

- Vi finder ikke mesteren af Gåsetårnsskolen, men eleverne spiller fem partier i indledende grupper, og til sidst spiller de en finalerunde, fortæller Mikkel Strange.

Han er lærer på Gåsetårnskolen, men herudover også en af landets bedste skakspillere og skribent på den ugentlige skakklumme i Sjællandske.

Vinderen på hver årgang har fået et diplom og kan kalde sig mester af sin årgang. Ikke kun på sin egen afdeling af skolen, men for alle fire afdelinger, som dækker Iselingeskolen, Ørslev, Kastrup og Marienbergskolen.

Eleverne spillede partier, der tog 15 minutter. Var de så ikke færdige, blev vinderen den, der havde flest brikker. Det ligger et stykke fra skakreglerne, for pludselig tæller en bonde det samme som en dronning.

- Normalt spiller vi med skakure, men det er en større opgave at håndtere 75 skakure, forklarer Mikkel Strange til Sjællandske.

Arrangementet var led i »Skolernes skakdag«, som knap 300 skoler deltog i fredag under mottoet »Det skal være sjovt at blive klogere«.

- Vi deltager i Skolernes Skakdag 2019, fordi vi ser, at eleverne her kan komme hinanden ved på nye og anderledes måder. De lærer hinanden at kende på tværs af årgangene og oplever nye sider af sig selv. Skolernes Skakdag er inklussion i børnehøjde på en dag, hvor det skal være sjovt at blive klogere, siger Mikkel Strange.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk