8. marts 2021
Dette hus i Stensved har ligget til salg i 30 dage. Prisen er knap to millioner kroner. Foto: J.C. Borre Larsen
Dette hus i Stensved har ligget til salg i 30 dage. Prisen er knap to millioner kroner. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Desperat mægler: - Vi råber på ejendomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Desperat mægler: - Vi råber på ejendomme
Vordingborg - 06. februar 2021 kl. 07:30
Af J.C. Borre Larsen

Mandag satte Thomas Emanuelsen, indehaver af Home Vordingborg et sommerhus i Næs og Skaverup Strand til salg. Fredag var det handlet.

arrow Læs også: Så meget hus får du for pengene i de forskellige områder på Stevns

- Og så til prisen, tilføjer Thomas Emanuelsen.

Det går stærkt i øjeblikket på boligmarkedet. I sidste uge i januar blev der ifølge boligsiden.dk solgt det største antal boliger i løbet af en uge.

- Vi har masser af forespørgsler og masser af fremvisninger i weekenderne, siger Thomas Emanuelsen,

Lige nu er det boligsælgere, som står med de bedste kort på hånden.

- Boligmarkedet er overvejende sælgers marked i øjeblikket på grund af en højere efterspørgsel fra købere, og at der er for få, som vælger at sætte deres boliger til salg. Vi råber efter boliger, siger Thomas Emanuelsen, der har følgende appel:

- Hvis man har et behov for at sælge, er der ingen grund til at vente på, at det bliver forår. Køberne er lige nu i markedet.

Ud af lejlighederne

Årsagen til det glødende ejendomsmarked skyldes ifølge Thomas Emanuelsen et økonomisk opsving, som accelererer med corona-situationen.

- Boligpriserne er steget stille og roligt siden 2013. Og så har corona fremskubbet folks ønsker om at komme ud af lejlighederne. Hernede kan man få hus og have. En to-tre værelseslejlighed i København kan konverteres til et parcelhus til samme pris, siger Thomas Emanuelsen.

Det er især i hovedstadsområdet af boligpriserne over de senere år har fået et ordentligt hak opad.

- Det er blevet dyrt for førstegangskøbere, hvis de vil have et hus eller en villa i hovedstadsområdet.

Der kan også være praktiske årsager til, at unge par, der planlægger familieforøgelse, orienterer sig mod Sydsjælland.

- Man vil gerne tættere på de kommende bedsteforældre, som bor i syd. Og de kan tage motorvejen.

Mere for pengene

Én af de ejendomme, som Home Vordingborg lige nu har til salg, er et rødt etplansmurstenshus på 144 kvadratmeter på Primulavej i Stensved.

Det er bygget i 2000, og salgsprisen er 1.995.000 millioner kroner.

Parcelhuset ligger i selve Stensved by, og der er ikke langt til skole, sportshal og dagligvareforretninger.

Derfor vil huset ifølge Thomas Emanuelsen egne sig til børnefamilier eller det modne par uden børn.

- Skole og indkøb tiltrækker børnefamilier. Huset kunne også være et emne for 50+ med den nærliggende motorvej mod København, siger han.

Den ledige ejendom i Stensved er ifølge ejendomsmægleren et godt billede på, hvad man får for to millioner kroner i det område.

- I Stensved får man lidt mere for to millioner end i Vordingborg by. Hvis det havde ligget i der, ville det stå til cirka 2,3 millioner kroner, vurderer Thomas Emanuelsen.

Det samme gør sig gældende, hvis man sammenligner huset i Stensved med et tilsvarende i Næstved, som er »hovedstaden« på Sydsjælland.

- Jeg vil tro, at et hus på samme alder og nogenlunde samme antal kvadratmeter vil koste 2,6-3 millioner kroner, lyder det.

arrow Her får du meget havudsigt for pengene
06. februar 2021 kl. 08:30 Opdateret: kl. 15:55
arrow Her får du meget hus for pengene
06. februar 2021 kl. 08:15 Opdateret: kl. 21:31
arrow For to millioner får du en grund i Vor Frue - Roskilde er lukket land
06. februar 2021 kl. 08:10 Opdateret: kl. 13:42
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk