24. oktober 2021
Gymnasiet er storleverandør til velfærdsuddannelser som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og meget andet. I de brancher kommer vi også til at mangle arbejdskraft i meget stort omfang fremover. Derfor vil det være ønskeligt med flere med gymnasial baggrund - ikke færre, siger Jakob Stubgaard. Foto: Anders Ole Olsen
Gymnasiet er storleverandør til velfærdsuddannelser som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og meget andet. I de brancher kommer vi også til at mangle arbejdskraft i meget stort omfang fremover. Derfor vil det være ønskeligt med flere med gymnasial baggrund - ikke færre, siger Jakob Stubgaard. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Bliver noget sandt af at blive sagt flere gange?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Bliver noget sandt af at blive sagt flere gange?
Debat Vordingborg - 17. september 2021 kl. 15:42

»Alt for mange unge vælger gymnasiet«. Sådan indledes en artikel i Sjællandske 15. september omkring et fint tiltag på Vordingborg Fri Fagskole, der skal få flere til at vælge en uddannelse hos dem. I samme avis udtaler skolens forstander sig endvidere, så det virker som om, at det uddannelsescharter, der netop er underskrevet i Vordingborg Kommune, alene har til formål at løfte flere ind i erhvervsuddannelserne.

I Vordingborg ligger andelen af unge, der vælger gymnasiet, under landsgennemsnittet. Endvidere viser statistikkerne, at vi har en lang række unge i kommunen, som slet ikke får en ungdomsuddannelse.

Derfor er ånden i uddannelsescharteret, som Vordingborg Gymnasium & HF også har underskrevet, at al uddannelse er godt, og at vi er fælles om at fokusere på, at så mange som muligt får en god uddannelse. Der er således ikke for mange nogen steder. Og påstanden om gymnasiet bliver ikke mere sand af, at den gentages igen og igen.

Gymnasiet er en meget populær ungdomsuddannelse, og det kan jeg godt forstå. De unge lærer noget, de færdes i en attraktiv skolekultur, hvor der er plads til at modnes og være sig selv, og de klarer sig særdeles godt med et studentereksamensbevis i hånden.

Den seneste opgørelse fra Region Sjælland viser, at elever med gymnasiet som højeste uddannelse er den gruppe, der er allermindst på offentlig forsørgelse. Det vil sige, at de arbejder, videreuddanner sig, starter egen virksomhed eller andet. En del af dem starter også på en erhvervsuddannelse.

Ud over det åbenlyse: at man er mere moden og har lært en masse ved at gå i gymnasiet først, så viser en undersøgelse fra AE-rådet i 2019 oveni, at både jobsikkerhed og indtjening derved også øges i en række brancher.

Derudover er gymnasiet storleverandør til eksempelvis vigtige velfærdsuddannelser som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og meget andet. I disse brancher kommer vi også til at mangle arbejdskraft i meget stort omfang fremover. For at fylde dét hul ud ville det være ønskeligt med flere med gymnasial baggrund, ikke færre.

Så lad os nu fokusere på at arbejde sammen om at få flere til at gennemføre en uddannelse - til gavn for dem selv og for samfundet. I den forbindelse kan vi da også kun glæde os over, at vi i kommunen har et velfungerende gymnasium, der leverer gode resultater og på mange måder er en af hjørnestenene i det ungeliv, som vi alle så gerne vil have i området.

Jakob Stubgaard
Rektor
Vordingborg Gymnasium & HF

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk