4. august 2021
Træner Marianne Havskov Madsen glæder sig over, at damespillerne trods de nye corona-skærpelser stadig kan mødes på håndboldbanen. Foto: J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

Træner Marianne Havskov Madsen glæder sig over, at damespillerne trods de nye corona-skærpelser stadig kan mødes på håndboldbanen. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Damespillere jubler - vi kan træne håndbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Damespillere jubler - vi kan træne håndbold
Vordingborg - 27. oktober 2020 kl. 04:55
Af J.C: Borre Larsen

Da jungletrommerne lød, at nye corona-restriktioner måske ville sætte en stopper for holdsport, fik formanden for håndboldafdelingen i Idrætsforeningen Svend Gønge flere henvendelser fra grædefærdige medlemmer.

- Jeg havde voksne kvinder, der næsten stod med tårer i øjnene, over at de ikke kunne komme til træning. Mange arbejder derhjemme og ser ikke andet end deres computer, fortæller Marianne Havskov Madsen.

Men håndboldspillerne slap med skrækken. De nye skærpelser betyder »kun« en aflysning af deres turneringskampene. Amatørklubberne må stadig træne, så længe de overholder det nye forsamlingsforbud på 10 personer.

- Spillerne er taknemmelige over, at de kan komme til træning og se deres holdkammerater, smiler Marianne Havskov Madsen.

Først til mølle

Hun råder over i alt 26 damespillere. Ved at trække et forhæng for midt i hallen kan håndboldklubben dele banen op i to, så der på den måde kan være op til 10 personer på hver halvdel.

- Så flyver boldene ikke frem og tilbage. Det ville de have gjort, hvis vi havde stillet kegler op, siger Marianne Havskov Madsen, der har udarbejdet et tilmeldingssystem.

- Så bliver det efter først til mølle-princippet, siger hun.

Tilmelding er ikke nødvendigt på herresiden, da antallet er spillere er under 20. Dukker der over 10 spillere op til træning, vil man også bruge forhænget for at sno sig uden om forsamlingsforbudet.

En »sjov« beslutning

Det behøver ungdomsspillerne til gengæld ikke. Børn og unge op til 21 år er undtaget for det nye forsamlingsloft på 10 personer.

- Det er dejligt, at børnene får lov til at spille kampe, siger Marianne Havskov Madsen, der dog undrer sig over restriktionerne.

- Det er en lidt sjov beslutning. Det er de unge, som bærer rundt på smitten, og så er det dem, der får lov til at spille kampe og ikke seniorerne, lyder det fra Marianne Havskov Madsen.

Forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 personer gælder frem til 22. november.

Billede

Ved at trække forhænget for kan
håndboldklubben have op til 10 personer
på hver side.
Foto: J.C. Borre Larsen 


Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk