2. august 2021
Malle Wetterslev og Leif Andersen fra Colourlove holder bogbytteskabet oppe, mens Eva Højrup fylder op med bøger. Inden længe kan læselystne gå på opdagelse i samlingen af danske forfatteres værker. Foto: Lars Christensen
Malle Wetterslev og Leif Andersen fra Colourlove holder bogbytteskabet oppe, mens Eva Højrup fylder op med bøger. Inden længe kan læselystne gå på opdagelse i samlingen af danske forfatteres værker. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byt en bog for en bog i skabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byt en bog for en bog i skabet
Vordingborg - 15. juni 2021 kl. 10:24
Af Lars Christensen

Det er en velkendt situation for mange læseheste. Man har nydt en god bog, men man har ikke umiddelbart lyst til at læse den igen. Den har været for dyr til, at man bare smider den ud, så i stedet ender den ofte med at samle støv på hylden, i håb om at man får lyst til at læse den igen en dag.

Men nu kan de gode bøger i stedet få et nyt liv hos andre læseheste. I løbet af kort tid åbner nemlig et såkaldt bogbytteskab hos Colourlove i Vordingborg.

Her vil boginteresserede fremover kunne bytte deres brugte bøger med hinanden. Det fungerer ganske enkelt ved, at man kan tage en bog for en bog.

Bag initiativet står ejerne af Colourlove, Malle Wetterslev og Leif Andersen, samt Eva Højrup, der er journalist, har en bachelor i dansk og som er en rigtig læsehest med hang til dansk litteratur.

Bøgerne i bogskabet er fundet i genbrugsbutikker, og de er alle af danske forfattere. Planen er, at Eva Højrup løbende vil lægge små anmeldelser og appetitvækkere om bøgerne i skabet ud på det sociale medie Instagram. Her kan man følge med på profilen @bog_skabet.

- Man kan finde masser gode danske bøger til en 10´er eller en 20´er, og da jeg fik ideen, begyndte jeg at købe nogle af de allerbedste, så bogbytteskabet vil være fyldt op, når vi åbner det, siger Eva Højrup.

Derefter er det tanken, at brugerne kan tage en bog for en bog, tilføjer initiativtageren, der helst gerne ser bøger med danske forfattere i skabet.

-På den måde kan vi alle sammen læse flere gode, danske forfattere - og udbrede kendskabet til dansk litteratur, fortæller hun, men understreger samtidig, at folk også godt må aflevere bøger med udenlandske forfattere, hvis de vil det.

Bogskabet bliver indviet ved en åben reception fredag 25. juni klokken 15 hos Colourlove, Aarsleffsgade 7 i Vordingborg. Der er tale om en interiørbutik, genbrugsbutik og en café i ét, og indehaverne er ikke et øjeblik i tvivl om, at bogbytteskabet er en oplagt tilføjelse til butikkens koncept. Skabet er indrettet, så det kan hænge udendørs og ikke tage skade i vejr og vind.

Hvis man vil donere bøger af danske forfattere, så kan man kontakt Eva Højrup på mail-adressen evaevs@gmail.dk.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk